Fund af over 1000 exoplaneter giver håb om at finde en planet som Jorden, siger Nasas videnskabelige chef.

MIami: Den amerikanske rumadministration, Nasa, har fundet det hidtil største antal planeter uden for Jordens solsystem. I alt drejer det sig om 1284 såkaldte exoplaneter, som er betegnelsen for planeter i kredsløb om stjerner uden for vores solsystem.

De er blevet fundet med Keplers rumteleskop, meddeler Nasa.

- Med denne meddelelse er antallet af bekræftede planeter med Keplers mere end fordoblet, siger Ella Stofan, der er videnskabelig chef i Nasas hovedkvarter i Washington.

- Dette giver os håb om, at et eller andet sted derude - omkring en stjerne som vores - kunne vi finde endnu en planet som Jorden, siger hun.

/ritzau/AFP