Hvad har Silvio Berlusconi, Marine Le Pen og Gérard Dépardieu til fælles – ud over at være kendte?

At de tidligere har støttet Vladimir Putin og har udtalt sig i positive vendinger om den russiske præsident.

Med streg under tidligere.

Næsten alle Putins kendte vestlige venner er faldet fra, efter at han har indledt invasionen af Ukraine.

Selv Dépardieu, som på Instagram tydeligt gav udtryk for, at han er modstander af krigen – og nu risikerer at miste det russiske statsborgerskab, han blev tildelt af Putin.

Men én står stadig last og brast med Putin:

Den amerikanske actionhelt og Hollywood-stjerne og kampsportsekspert Steven Seagal, som blandt andet er kendt fra sin rolle i film som 'Kapring på åbent hav' og 'Kapring i høj fart'.

»I er alle min familie og mine venner, og jer elsker jer,« udbrød Steven Seagal ifølge Berlingske, da han søndag fejrede sin 70-års fødselsdag på en restaurant i Moskva.

Ruslands præsident Vladimir Putin og den amerikanske skuespiller Steven Seagal tilbage i 2013, hvor den prorussiske skuespiller – for at promovere den russiske tankegang om hård fysisk træning for skolebørn – besøgte en nybygget sportsarena til en wrestlingskole i Ruslands hovedstad Moskva.
Ruslands præsident Vladimir Putin og den amerikanske skuespiller Steven Seagal tilbage i 2013, hvor den prorussiske skuespiller – for at promovere den russiske tankegang om hård fysisk træning for skolebørn – besøgte en nybygget sportsarena til en wrestlingskole i Ruslands hovedstad Moskva. Foto: ALEXEI NIKOLSKY
Vis mere

Ordene var rettet mod både de russiske gæster og Vladimir Putin.

»Vi står sammen, i tykt og i tyndt,« tilføjede Seagal.

I 2016 blev han tildelt et russisk pas personligt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, der kaldte det et tegn på forbedring i forholdet mellem Rusland og USA.

Med overrækkelsen af passet og det medfølgende russiske statsborgerskab blev den amerikanske skuespiller efterfølgende bandlyst fra indrejse i Ukraine i fem år.

Steven Seagal havde forinden ved flere lejligheder forsvaret Putins politik, ikke mindst annekteringen af Krim i 2014.

Desuden har han også har været en hyppig gæst i landet – særligt for sammen med den russiske præsident at nyde deres fælles passion for kampsport. Du kan læse mere om Seagals forhold til Rusland og Putin HER.

Du kan følge med i udviklingen i krigen i B.T.s live-blog, som du finder lige HER.