Lyt til artiklen

Næsehorn får mindre horn. De er skrumpet over det sidste århundrede og videnskabsfolk har mistanke om, at det kan have noget med jagten at gøre.

Researchen bliver publiceret i magasinet People And Nature, og den er baseret på utallige fotoer af dyret, som er indsamlet over de sidste 140 år.

Næsehorn bliver ofte jaget af folk, der sender hornene videre til Kina og Vietnam, hvor de indgår i den traditionelle medicin. Det skriver Sky News.

Efter at være blevet jagtet for hornene i mange årtier, så tror researcherne, at de mindre horn har været bedre til at overleve – og dermed videregive deres gener.

Hornene fra næsehom brændes af i Tjekkiet.
Hornene fra næsehom brændes af i Tjekkiet. Foto: David Tanecek
Vis mere

»Vi var virkelig begejstret over, at vi kunne finde beviser ud fra fotografier. Næsehornenes horn er virkelig blevet kortere som tiden går,« siger Oscar Wilson. Han er forfatter til rapporten og tidligere researcher ved universitetet i Cambridges zoologiske afdeling.

»Næsehorn udviklede deres horn med et formål. Det er forskelligt fra art til art. For nogle hjælper hornet med at holde fast på føden, for andre er det et forsvar mod rovdyr. Så vi tror, at det at have mindre horn kan få betydning for deres overlevelse, siger han.

De har målt hornene på 80 næsehorn, der blev fotograferet mellem 1886 og 2018. De inkluderer alle fem arter af næsehorn: Hvide, sorte, indiske, javanesiske og fra Sumatra. Fotografierne fandt de i arkiverne hos The Rhino Resource centre.

På et af billederne ses det næsehorn, der netop er blevet skudt af den tidligere præsident i USA, Theodore Roosevelt i 1911.

Den tidligere præsident i USA Theodore Roosevelt med det næsehorn, han nedlagde i 1911.
Den tidligere præsident i USA Theodore Roosevelt med det næsehorn, han nedlagde i 1911. Foto: Rhino Resource Centre
Vis mere

Før 1950erne bekymrede man sig ikke om at sikre, at næsehorn skulle overleve. Først i de seneste årtier har man bekymret sig meget om at sikre deres overlevelse.

Der findes under 30.000, der lever vildt i år 2022. Det sorte næsehorn, de javanesiske og dem fra Sumatra er alle klassificerede som kritisk sårbare.