Advarsel: Vi advarer om, at både billeder og beskrivelserne i denne artikel er voldsomme. B.T. har valgt at bringe dem, fordi de desværre viser, hvor grusom en krig, der netop nu udkæmpes i Ukraine.

»Bastarder.«

Ordene kommer fra både grædende og rasende Vasily på 66 år til nyhedsbureauet Reuters.

Grufulde billeder af lig i Vasilys hjemby, Butja, der er forstad til Ukraines hovedstad, Kyiv, har søndag fået verdens opmærksomhed.

Her ses 66-årige Vasily, der bor i Butja, der er forstad til Ukraines hovedstad Kyiv.
Her ses 66-årige Vasily, der bor i Butja, der er forstad til Ukraines hovedstad Kyiv. Foto: ZOHRA BENSEMRA
Vis mere

Ruslands militær indtog ret tidligt Butja, men har nu forladt byen.

Det betyder, at borgere og borgmesteren kan fortælle om konsekvenserne af russernes invasion af den lille by,

Ifølge byens borgmester, Anatoliy Fedoruk, er flere end 300 civile blevet dræbt. Og blot i en enkelt gade har journalister fra AFP set mindst 20 lig.

Vasily, der ikke ønsker sit efternavn frem, fortæller, hvordan han selv oplevede, at russisk kampvogn skød mod civile folk i byen.

Overalt i Butja ligger døde civile i gaderne. Mange af dem har ligget døde i flere dage.
Overalt i Butja ligger døde civile i gaderne. Mange af dem har ligget døde i flere dage. Foto: RONALDO SCHEMIDT
Vis mere

Han bor selv ud til en af de gader i byen, hvor der er fotograferet flere lig.

Og han har selv oplevet, at en kampvogn skød mod civile.

»Jeg er ked af det. Tanken bag mig skød. Hunde,« siger han med gråd i stemmen til Reuters udsendte.

Vasily viser til den udsendte reporter, hvordan der ligger lig tæt på døren til hans eget hjem.

Han peger på en af de døde, der er en kvindelig cyklist på vej hjem med en indkøbspose i hånden.

Et andet af ligene på gaden er hans søns gudfar, der er livslang ven, fortæller Vasily til Reuters.

Vasily fortæller da også, hvordan han og de andre beboere i byen måtte forsøge at skjule sig det meste af tiden, hvor russerne var til stede.

»Vi sad i kælderen i to uger. Der var mad, men intet lys og ingen varme. Vi satte vandet på stearinlys for at varme det,« siger han til Reuteres.