Da politiet i Burlington, Connecticut i USA gik ind i en bolig i sidste uge, fandt de hurtigt ud af, at deres arbejde på adressen langt fra var ovre.

Og samtidig måtte man tilkalde omgående assistance.

Indenfor fandt politiet hundredvis af poser, hvori der lå tusindvis af psilocybinsvampe opbevarer. Svampe, der er ulovlige.

Det skriver nyhedsbureauet AP News.

Svampene havde tilmed en værdi til 8,5 millioner dollar – lidt over 59 millioner danske kroner.

Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedeliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin og psilocin. 

Stofferne er hallucinogene og har psykedeliske effekter. I Danmark er det ulovligt at indføre psilocybinsvampe samt væksthuse til psilocybinsvampe, da begge er omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Og i USA er de defineret som stoffer og kemikalier, som har »stort potentiale for misbrug«.

Svampene blev fundet i et hus, der tilhører en 21-årig mand.

Han er nu sigtet for at være i besiddelse af stoffer og med forsæt til at sælge og distribuere stoffer. Han nægter sig skyldig og mener, at svampene er lovlige.

Det var ifølge Dagbladet en nabo, der slog alarm til politiet, da vedkommende studsede over to ting:

For det første bemærkede naboen, at der konsekvent blev anvendt luftkøling i huset. Selv på de koldeste dage.

Og for det andet var der rigtig mange biler på adressen i løbet af en dag. Det virkede ifølge naboen mere som en arbejdsplads, frem for et sted hvor nogen sov.

I Danmark har Toldstyrelsen også haft flere sager med psilocybinsvampe. I de første otte måneder af 2023 har man haft 749 sager.

Det kan du læse mere om HER.