
Mystisk rumfartøj lander efter 15 måneder

Det skriver Nydailynews.com.
Det var afslutningen på intet mindre end 15 måneders rejse, da et ubemandet rumfartøj styrede sig selv på sikker grund tidligt lørdag morgen på en militærbase i Californien.
Imens det har været i kredsløb har det holdt en fart på 27.200 km/t i rummet. Fartøjet, der har det mundrette navn, X-37B, har en 'mage', der returnerede i 2010 efter ni måneder i kredsløb.
Ud over at det amerikanske militær har erklæret missionen for en succes, har der ikke været interesse for at delagtiggøre offentligheden i missionens formål. Og traditionen tro har det sat gang i rygtemøllen i Guds eget land.
Nogle observatører mener, at fartøjet skal fungerer som en eksperimenterende form for spionsatellit, der skal indsamle data og efterretning fra andre lande. For eksempel i Kina. Andre mener, at den kan bruges direkte som et led i krigsførelse, skriver avisen.
Lige nu er der en tredje afsendelse på beddingen. Militæret mangler stadig at fastsætte en dato.