Galina Sandeva blev torsdag fundet dræbt i sin bil på havnen i Oslo. Politiet har efterfølgende offentliggjort overvågningsbilleder af den 28-årige kvinde i håbet om at komme nærmere gerningsmanden.

Torsdag eftermiddag klokken 17.19 blev hun fundet på Bispekaia midt i Norges hovedstad. Her var nogle veninder ude for at lede efter Galina Sandeva, fordi hun var forsvundet fra prostitutionsmiljøet i Oslo.

Venindernes skræk blev til virkelighed, da de fandt den 28-årige kvinde fra Bulgarien i sin egen bil på havnen. Brutalt dræbt. Det skriver VG.

Hun blev af veninderne beskrevet som en sprudlende, venlig og smuk kvinde.

Galina Sandeva blev fundet dræbt i sin grå Ford Fieste på bulgarske nummerplader.
Galina Sandeva blev fundet dræbt i sin grå Ford Fieste på bulgarske nummerplader. Foto: Politiet
Vis mere

Bilen, som Galina Sandeva blev fundet i - en grå Ford Fiesta på bulgarske nummerplader - brugte hun til sit arbejde, hvor hun solgte sex.

»Det er et brutalt drab på en unge kvinde, og vi beder om alle mulige oplysninger om Galina. Vi ønsker information om alle, hun har været sammen med, og hvor hun har været,« siger Grete Lien Metlid, der er leder af Oslo politis afdeling for volds- og seksualforbrydelser, til TV2 Norge.

Politiet har endnu ikke fundet frem til gerningsmanden, ligesom de ikke har kunnet fastslå motivet for drabet på bulgareren.

Politiinspektøren fortæller, at det kan være en kunde, der har begået drabet, men at det også kan være en person, der har haft andre hensigter.

Politiet, brandvæsenet og dykkere var på gerningsstedet torsdag, hvor der blandt andet blev søgt efter spor i vandet ved gerningsstedet.
Politiet, brandvæsenet og dykkere var på gerningsstedet torsdag, hvor der blandt andet blev søgt efter spor i vandet ved gerningsstedet. Foto: Roald, Berit
Vis mere

Det er blevet farligere at være prostitueret i Norge, efter landet i 2008 indførte den såkaldte sexkøbslov, der har kriminaliseret sexarbejde, fortæller Astrid Renland fra PION (Prostitueredes Interesseorganisation i Norge) til norske Dagbladet.

»Prostituerede er mere udsatte for vold nu. De bliver set på som lette ofre. Gerningsmændene ved, at de ofte ikke tør anmelde (forbrydelserne, red.),« siger Astrid Renland til Dagbladet.

Det brutale drab på Galina Sandeva har skabt frygt i prostitutionsmiljøet i Oslo. Flere af de prostituerede frygter for deres egen sikkerhed, fordi gerningsmanden ikke er anholdt endnu, fortæller Bjørg Norli, der er leder af Pro Senteret i Oslo, til VG.

Pro Senteret er Oslo kommunes afdeling, der tilbyder hjælp til kvinder og mænd, der har erfaring med prostitution.

Politiet offentliggjorde søndag overvågningsbilleder af Galina Sandeva, som hun så ud, få timer inden hun sidst blev set onsdag aften ved Stena Line i Oslo. På billederne er den 28-årige kvinde fra Bulgarien i færd med at købe mad. Dagen efter blev hun fundet dræbt i sin bil få hundrede meter derfra på Bispekaia. Politiet håber, at billederne kan lede dem i retning af gerningsmanden.
Politiet offentliggjorde søndag overvågningsbilleder af Galina Sandeva, som hun så ud, få timer inden hun sidst blev set onsdag aften ved Stena Line i Oslo. På billederne er den 28-årige kvinde fra Bulgarien i færd med at købe mad. Dagen efter blev hun fundet dræbt i sin bil få hundrede meter derfra på Bispekaia. Politiet håber, at billederne kan lede dem i retning af gerningsmanden. Foto: Politiet
Vis mere

Galina Sandeva blev sidst set onsdag aften omkring klokken 20.30 ved parkeringspladsen ved Stena Line i Norges hovedstad.

Få timer forinden købte den 28-årige kvinde mad i Oslos centrum, viser overvågningsbilleder, som politiet offentliggjorde søndag. De håber, at det kan lede dem nærmere gerningsmanden.

På overvågningsbillederne kan man se, at den 28-årige kvinde var klædt i en kort, mørk olivengrøn dunjakke med sort pelskrave, blå jeans og sorte højhælede støver, der gik til knæene, skriver norske Dagbladet.

Grete Lien Metlid fra Oslos politi havde søndag ikke lyst til at fortælle, hvorvidt Galina Sandeva var klædt i samme tøj, som vist på overvågningsbillederne, da hun blev fundet dræbt i sin bil torsdag eftermiddag.