Læger har fundet forandringer i hjernen hos ofre for de mystiske, usynlige angreb, som amerikanske myndigheder hævder, at ansatte ved ambassaden på Cuba har været udsat for.

De foruroligende opdagelser er kommet frem, mens efterforskere forsøger at finde ud af, hvad der er sket i den højst usædvanlige sag, hvor Donald Trump har beskyldt Cuba for at stå bag.

Ifølge The Guardian har udredning af de 24 amerikanske ansatte og familiemedlemmer, der sidste år på mystisk vis blev dårlige, vist, at de lider af hjerneabnormaliteter, der påvirker deres hørelse, syn, balance og hukommelse. Således mener lægerne at kunne påvise, at nogle af ofrene - det er uklart hvor mange, det gælder - har forandringer i den ‘hvide substans’ i hjernen, der lader forskellige dele af hjernen kommunikere.

Ifølge avisen er lægernes fund det mest konkrete bevis på, at ‘de soniske angreb’ overhovedet har fundet sted.

Politi.

Mens amerikanske myndigheder har beskrevet de mærkværdige tilfælde på ambassaden som angreb, så undgår myndighederne nu at bruge den betegnelse, da det ikke kan udelukkes, at lydene kan være opstået som et biprodukt af noget andet, har tre efterforskere forklaret.

Selvom Donald Trump i oktober beskyldte Cuba for at stå bag, har østaten afvist alle anklager og kaldt dem ‘bevidste løgne.’

Cubanske eksperter har videre konkluderet, at soniske angreb er videnskabeligt umuligt.

Claus Hjort: Kristian Jensen skal være næste V-formand

Ifølge The Guardian har de fleste ofre for lydene kommet sig efter rehabilitering og behandling, og mange er tilbage på arbejde igen.

Lægerne kan endnu ikke sige, om lydene vil påvirke ofrene senere i livet, og det forventes, at epidemiologer, forskere i sygdomsmønstre, vil overvåge de 24 amerikaneres helbred i resten af deres liv.

SMS

Hitter på Facebook