14 milliarder kroner, der forsvandt på mystisk vis.

Det var, hvad der satte gang i dét, som nu bliver omtalt som værende en af Tysklands største erhvervsskandaler.

Det er det tyske techselskab Wirecard, som er omdrejningspunktet for skandalen.

Firmaet kunne i juni ikke få godkendt sit regnskab, fordi der manglede 1,9 milliarder euro, og på under et splitsekund gik direktøren og stifteren bag, Markus Braun, fra at være kendt som Tysklands goldenboy til intet andet end en storsvindler.

Hvor 51-årige Markus Braun valgte at melde sig selv til politiet, som satte den glødende østrigske finansmand bag tremmer, så er virksomhedens næstkommanderende, driftsdirektøren Jan Marsalek, stadig på fri fod.

Han valgte nemlig at stikke af, da jorden blev varm under ham.

Der har været forlydender om, at den østrigske rigmand, der har en arrestordre på sig, flygtede til Filippinerne og efterfølgende til Kina.

Den information er dog siden blevet afvist af justitsministeriet i Filippinerne, som mener, at Jan Marsalek har bestukket immigrationsmedarbejdere for at forfalske oplysninger i forsøget på at lede myndighederne på afveje og dermed få mere tid til at planlægge sin flugt.

Markus Braun overagv sig selv til politiet i juni, men blev løsladt på kaution kort efter.
Markus Braun overagv sig selv til politiet i juni, men blev løsladt på kaution kort efter. Foto: Michael Dalder
Vis mere

Det vurderes af eksperter, at 40-årige Jan Marsalek kan være nøglen til at løse mysteriet om de manglende milliarder, der var bogført i selskabets kontantbeholdning, men som formentlig aldrig har eksisteret.

Jan Marsalek betegnes som værende Markus Brauns højre hånd og en stor årsag til Wirecards succes. Og dét på trods af at han ikke umiddelbart ikke har nogen uddannelse.

Kæmpeskandalen fik sin spæde start i midten af juni, hvor Markus Braun blev anholdt, og bestyrelsen erklærede selskabet insolvent.

Siden er myndighederne begyndt at efterforske sagen som en potentiel hvidvaskningssag, og Wirecards kontorer i både München og Dublin er blevet ransaget.

Wirecard udbyder digitale betalingsløsninger. Her ses deres hovedkontor i München.
Wirecard udbyder digitale betalingsløsninger. Her ses deres hovedkontor i München. Foto: CHRISTOF STACHE
Vis mere

Det er også kommet frem, at selskabet allerede sidste år blev gjort opmærksom på de problematiske regnskaber.

For eksempel advarede konsulentkæmpen McKinsey i august 2019 selskabet om, at der var rod i regnskaberne.

Derudover mente McKinsey, at selskabet heller ikke havde en egentlig proces for opkøb og integration efter fusioner. Alle disse mangler skabte 'en høj sandsynlighed for renommémæssige, økonomiske og juridiske risici for organisationen,' lød det i et dokument.

EU's finansielle vagthund har indledt en officielt undersøgelse af det tyske finanstilsyn, Bafin, og organisationen Financial Reporting Enforcement Panel (FREP), som overvåger tyske selskabers regnskabsrapportering.

Markus Braun overagv sig selv til politiet i juni, men blev løsladt på kaution kort efter.
Markus Braun overagv sig selv til politiet i juni, men blev løsladt på kaution kort efter. Foto: Michael Dalder
Vis mere

Derudover har den tyske finansminister, Olaf Scholz, udtalt, at der som følge af skandalen vil blive ændret i lovgivningen for finansielt tilsyn.

»Det handler om virkelig at komme til bunds i, hvad der skete med Wirecard. Det vil føre til, at vi vil blive nødt til at ændre på en række nationale love,« sagde Olaf Scholz fredag i sidste uge.

Så sent som i sidste uge er en anden chef også blevet anholdt i forbindelse med sagen. Her er tale om Oliver Bellenhaus, der angiveligt skal have stået i spidsen for den afdeling, som ifølge anklagerne stod bag den påståede svindel.

Mens Jan Marsalek endnu ikke er lokaliseret, så er Markus Braun løsladt på kaution. Han er dog stadig anklaget for at have manipuleret Wirecards salg, så selskabet fremstod mere attraktivt for investorer og kunder.

Kilder: Reuters, Financial Times, Investors Chroniocle, Børsen.dk og Bloomberg.