23 år efter terrorangrebet i Tokyos undergrund skal de 13 medlemmer af den ekstremistiske sekt ‘Sandhedens lære’ endelig stå til regnskab for deres ugerninger

Det var det travleste tænkelige tidspunkt i Tokyos undergrundsbane. Klokken var omkring otte morgen og i de tætpakkede kupéer stod kroppe klinet op ad hinanden. Stod så tæt, at de knap ænsede de papir-indpakkede plastposer, der blev smidt på gulvet. Eller lagde mærke til dén passager, der med spidsen af en paraply gennemborede pakkerne og hastigt forsvandt ud på perronen.

Men 50-årige stationsforstander Kazumasa Takahashi så en af pakkerne. Og samlede den op. Kort efter var hans navn breaking news. Ikke bare i Japan, men i hele verden. Som et af ofrene for et veltilrettelagt terrorangreb med giftgas.

En af de tilskadekomne får hjælp.  
En af de tilskadekomne får hjælp.   Foto: JUNJI KUROKAWA/AFP
Vis mere

I sidste uge var det 23 år siden, at 13 mennesker døde og mere end 6.000 blev skadet - mange for livet - af én af verden farligste farligste giftgasser, sarin. Hvert år er dagen blevet markeret i Japan, ofrene blevet mindet. Men i år har spalterne også været fyldt med historier om, at retfærdigheden måske endelig er ved at ske fyldest. For meget tyder på, at Japan endelig gør klar til at henrette de 13 skyldige, der år tilbage blev idømt dødsstraf. De 13 medlemmer af den ekstremistiske sekt Aum Shinrikyo. Sandhedens lære.

Shoko Asahara var manden, der tilbage i 1987 grundlagde sekten. Han var på det tidspunkt 32 år, og havde indtil da ikke haft meget guddommeligt over sig.

Han blev født blind på det ene øje, kunne knap se med det andet og blev sendt i blindeskole.

Kultleder Shoko Asahara i politiets varetægt tilbage i 1995.  
Kultleder Shoko Asahara i politiets varetægt tilbage i 1995.   Foto: Scanpix
Vis mere

Da han som 23-årig ikke blev optaget på universitet, begyndte Shoko Asahara at studere traditionel kinesisk medicin, siden urtemedicin, som han i en tid ernærede sig ved at sælge. Men da han blev grebet af politiet og fik en stor bøde for at sælge uden apotekertilladelse, lukkede den port sig. Men blev hurtigt erstattet af en ny, der åbnede sig. Den guddommelige.

Det hedder sig, at Shoko Asahara fik en åbenbaring. Det stod skrevet, at han var Gud. Frelseren, der som den eneste kunne føre sine følgere til det højeste sted, Nirvana.

Med et hjemmelavet mix af buddhisme, hinduisme, bibelens åbenbaringer og munken Nostradamus’ dystre forudsigelser skabte Shoko Asahara sin egen trosretning. Aum Shinrikyo - eller på dansk ‘Sandhedens lære’ - kaldte han dét, der snart skulle udvikle sig til at blive en ekstremistisk og voldelig dommedagskult.

Disciple af 'Sandhedens lære' i bøn efter, at politiet fjernede dem fra en af de ejendomme, der tilhørte sekten. 
Disciple af 'Sandhedens lære' i bøn efter, at politiet fjernede dem fra en af de ejendomme, der tilhørte sekten.  Foto: JIJI PRESS/AFP
Vis mere

Præcis hvordan han formåede at hverve og hjernevaske sine disciple er fortsat en gåde. Kultens medlemmer - som midt i 1990erne var omkring 10.000 i Japan alene - bestod af intelligente præmie-studenter fra universiteterne. Fælles for dem var tilsyneladende frustration over det pres, som det japanske samfund lagde på deres unge skuldre.

Ukritisk købte de Shoko Asaharas præmis om, at en tredje verdenskrig var forestående. At verden ville gå under. Og at det var smuk og næstekærlig gerning, at tage andres liv. Ligeledes stillede de ikke spørgsmålstegn ved, at de som en del af kultens overlevelsesstrategi skulle opbygge lagre af biokemiske våben. Herunder både nervegassen sarin og miltbrandbakterien Anthrax. Lagre, der, da politiet fandt dem efter angrebet, var så omfattende, at de potentielt kunne have dræbt fire millioner mennesker.

Én af de lagerbygninger, hvor Shoko Asahara og hans følgere opbevarede de kemiske våben. 
Én af de lagerbygninger, hvor Shoko Asahara og hans følgere opbevarede de kemiske våben.  Foto: AFP PHOTO/JIJI PRESS
Vis mere

1990 var af kultleder Shoko Asahara udråbt til året, hvor Japan ville synke i havet. Da det ikke skete, forudsagde han, at år 2000 var dér, hvor verden ville ophøre med at eksistere.

Og det var angiveligt for at fremskynde begivenheders gang, at han og hans tilhængere iværksatte nervegasangrebet på de fem vigtigste og travleste undergrundsstationer i Tokyo - som alle lå i området omkring regeringsbygningerne - om morgenen den 20. marts 1995, hvor fem forklædte disciple trængte ind i de tætpakkede kupéer, lod pakken med sarin falde på gulvet, gennemborede beskyttelses-laget med en paraplyspids og hastede ud på perronen igen.

Dét første der sker, når man udsættes for sarin, er, at næsen løber, man får kvælningsfornemmelser og åndenød. Så ryger kontrollen over kroppen, man får kramper, der bliver så voldsomme, at man dør af dem. I løbet af ganske få minutter.

Politi iført gasmasker og særlige handsker gør klar til at inspicere et af kultens lagre. 
Politi iført gasmasker og særlige handsker gør klar til at inspicere et af kultens lagre.  Foto: YOSHIKAZU TSUNO/AFP
Vis mere

De tusindvis af japanere, der ‘kun’ blev skadet under angrebet, var de heldige. Fordi pakkerne lå på perronens gulv, nåede kun ganske lidt af gassen at sive op, inden panikken brød ud, og alle flygtede ud af de fyldte toge.

Men den pligtopfyldende stationsforstander Kazumasa Takahashi samlede pakken op.

Shizue Takahashi mistede sin mand ved nervegasangrebet og hun har siden været talskvinde for de efterladte og ofrene. 
Shizue Takahashi mistede sin mand ved nervegasangrebet og hun har siden været talskvinde for de efterladte og ofrene.  Foto: JUNJI KUROKAWA/AFP
Vis mere

»Hvorfor skulle min mand dø?« spørger enken Shizue Takahashi ifølge Japan Times stadig sig selv. I 23 år har hun været de efterladtes og ofrenes utrættelige talskvinde. Hun har aldrig fundet fred med ugerningen, som Shoko Asahara og hans disciple udførte den martsmorgen. Men måske er der håb forude.

Retssagerne har trukket ud. Først i 2015 blev den sidste af i alt 13 mænd - herunder den i dag 63-årige kultleder Shoko Asahara - dømt. Alle til døden.

De har siddet på dødsgangen siden, men er ifølge flere medier for kort tid blevet flyttet til de faciliteter uden for Tokyo, hvor det menes, at dødsstraffen udføres.

Seks af de i alt 13 disciple, som i dag sidder på dødsgangen. 
Seks af de i alt 13 disciple, som i dag sidder på dødsgangen.  Foto: JIJI PRESS/AFP
Vis mere

»Jeg håber, at de bliver henrettet,« siger enken Shizue Takahashi ifølge The Guardian.

Kilder: Japan Times, The Guardian, News.com.au, abc.net.au

---------------------------

SÅDAN FOREGÅR HENRETTELSERNE

Sådan ser dødskammeret ud. I bunden ses den faldlem, som den dømte falder igennem, hvorefter halsen knækkes af knuden på rebet. 
Sådan ser dødskammeret ud. I bunden ses den faldlem, som den dømte falder igennem, hvorefter halsen knækkes af knuden på rebet.  Foto: Scanpix
Vis mere

 

Det er ét af verdens rigeste og mest civiliserede lande. Alligevel praktiserer Japan den dag i dag - på baggrund af en straffelov fra 1907 - dødsstraf.

Mens eksempelvis USA primært eksekverer dødsstraffen ved brug af indsprøjtning af dødelig gift og andre primært udviklingslande benytter sig af halshugning, elektricitet og gasning, sender Japan sine dødsdømte i galgen.

Den dømte får en løkke om halsen, hvorefter faldlemmen åbner, den dømte falder og brækker halsen p.g.a. knuden på løkken.

Og det er dén skæbne, der venter de 13 medlemmer af ‘Sandhedens lære’. Med mindre det lykkes bl.a. Amnesty International at bremse hængningerne.

De har i årevis sammen med øvrige menneskerettighedsorganisationer og FN fordømt ikke kun landets brug af dødsstraf, men også eksekveringen af den.

I Japan hemmeligholdes alt omkring henrettelserne nemlig. Også for de dødsdømte indtil et par timer før, de føres til galgen. Og familier og pårørende informeres først efter hængningen.

Det menes, at langt over 100 indsatte sidder og venter på de japanske dødsgange. Blandt dem medlemmerne af ‘Sandhedens lære’, hvis eventuelle hængning Amnesty International kalder et kynisk forsøg fra Japans side på at få den dårlige omtale af vejen inden tronskiftet næste år samt afholdelsen af sommer OL i 2020.

Kritikken fra omverdenen preller dog af på den japanske regering, som ikke mener, at udefrakommende skal blande sig. Ifølge bl.a. The Guardian henholder de sig til, at et flertal af den japanske befolkning ønsker dødsstraffen bevaret.