En japansk munk sagsøger nu sit tempel, som han siger har tvunget ham til at overarbejde så meget, at han har fået en depression.

Munkens krav er 8,6 millioner yen (næsten 500.000 danske kroner) fra templet Mount Koya, der også kendes som Koyasan og er et af de helligste buddistiske steder i Japan. Det skriver channelnewsasia.

Han begyndte at arbejde i templet i 2008, og i december 2015 blev han deprimeret, lyder der fra hans advokat Noritake Shirakura.

»Du giver dem dit arbejde, men du bliver fortalt, at det er religiøs træning. I denne sag vil vi hævde, at en sådan tankegang er forældet,« siger Shirakura til nyhedsbureuet AFP.

En tilbeder kaster vand på statuen i Mount Koya.
En tilbeder kaster vand på statuen i Mount Koya. Foto: Shutterstock
Vis mere

I søgsmålet hævdes det, at munken, som er i 40'erne, blev tvunget til at lave arbejde, der langt overgik hans spirituelle pligter. Og på et tidspunkt arbejdede han i over to måneder uden en pause.

Det skete i 2015, da templet Koyasan fejrede sit 1200-års jubilæum. Da blev han tvunget til at knokle 64 dage i træk.

I 2017 fik Kyotos berømte Higashi Honganji-tempel ordre om at undskylde offentligt, fordi det ikke havde betalt kompensation for overarbejde.

At arbejde for meget er et stort problem i Japan - det har sågar sit eget ord på japansk: »karoshi«

Sidste år afslørede en regeringsrapport, at der havde være 191 sager med »karoshi« i 12 måneder frem til marts måned 2017. Mere en syv procent af den japanske arbejdsstyrke havde over 20 timer overarbejde om ugen.