Det er en mordsag, det ryster hele Tyskland.
Den seksårige Joel blev fundet dræbt på en legeplads i landsbyen Pragsdorf for to uger siden.
Nu har politiet anholdt en 14-årig dreng, som de mener er morderen.
Det skriver Bild.
Tæt på gerningsstedet fandt politiet en kniv.
På kniven sad der fibre fra Joels trøje.
Tirsdag holdt politiet i Mecklenburg-Vorpommern en pressekonference. Her sagde chefefterforskeren i sagen, Olaf Hildebrand, blandt andet:
»Vi føler os ret sikre på, at vi har fundet morderen. Det er en meget brutal gerning, som han har udført. Der er tale om stump vold og vold med en spids genstand. Joel havde så alvorlige skader, at han ikke kunne overleve.«
Den seksårige dreng var fulgt med den 14-årige hen til en fodboldbane. Da han ikke vendt tilbage, gik forældrene ud for at lede efter ham.
I landsbyen opstod der efter mordet hurtigt rygter om, at den 14-årige kunne være gerningsmanden.
En nabo til ham fortalte til Bild, at drengen tidligere havde truet mindre børn og krævet penge fra dem. Naboen havde derfor også kontaktet skolen og de sociale myndigheder.
Den 14-årige sidder nu varetægtsfængslet på institution for unge kriminelle.
Han har ikke ønsket at afgive forklaring til politiet.