En pytonslange havde bevæget sig ind på en lille drengs værelse, hvor den havde bidt drengen i hovedet.

Både mor og søn fik sig en forfærdelig overraskelse, da en pytonslange den 19. februar havde begivet sig ind i deres hjem i Macksville, Australien. Det skriver australske The Nambucca Guardian.

Den seks-årige dreng, Tyler, fik sig en uhyggelig overraskelse, da en tre meter lange pytonslang pludselig gik til angreb på ham, mens han sov i sin seng midt om natten. Slangen angreb drengen og bed ham i hovedet, hvilket fik Tyler til at skrige.

Drengens mor, Tamara, løb straks ind på drengens værelse og opdagede til sin forfærdelse, hvad der var ved at ske. Hun forsøgte desperat at fjerne slangen, der havde snoet sig rundt om maven på den seks-årige. Til sidst lykkedes det at  få fravristet slangen fra drengen, og hun kørte ham straks på det lokale hospital. I mellemtiden var moderens fætteren ankommet til hjemmet, hvor han dræbte den aggressive pytonslange.

Billedet af fætteren, der holder slangen, samt billedet af drengens blodige hoved er blevet delt flittigt på de sociale medier, siden det blev lagt op mandag.

Drengens mor fortæller til The Nambucca Guardian, at sønnen ikke ordentligt opdagede, hvad der skete.

»På vej på hospitalet spurgte han, hvorfor han blødte fra hovedet. Hans øjne var stadig lukkede, da jeg forsøgte at fjerne slangen fra ham, så jeg tror ikke, han har været helt vågen,« siger hun til mediet.

Se videoen: Levende kvælerslange fundet i kloak i Odense

Ejeren af Reptile World Coffs Harbour, Steve McEwan, fortæller - uden at kende detaljerne i den skræmmende episode - at pytonslanger angriber et bytte, når der opstår en mulighed.

Se billederne: Verdens dummeste slange: Forsøgte at spise et hulespindsvin

»Jeg går ud fra, at lyset var slukket (i hjemmet, red.), og at barnet sov, og at slangen har opdaget noget varme og lidt bevægelse, hvilket har fået den til at angribe,« fortæller Steve McEwan til The Nambucca Guardian.

» Slangens sensorer opfanger varmen fra drengens krop, og de tænker ikke på størrelsen af byttet. Hvis den er sulten, så vil den angribe hvad som helst, og hvis den ikke kan sluge byttet, så kan den ikke sluge byttet,« fortæller han.