Hun var gravid med sit andet barn, da hun fik et slagtilfælde. Kort efter blev hun diagnosticeret med en hjertetumor.

Lægerne fortalte 45-årige Nathalie Whiteside fra Manchester i England, at hun hendes kræft var dødelig. Hun havde fem år tilbage at leve i, sagde de.

Det endte med at blive en livsændrende oplevelse i mere end én forstand. Nathalie Whiteside, som er mor til to, forlod kort efter sin ægtemand - og fandt hurtigt efter sammen med sin ungdomskærlighed, 44-årige David Brown. Det skriver Manchester Evening News.

»Mit ægteskab var allerede dårligt. Mange sagde til mig, 'den her tumor vil enten redde dit ægteskab eller ødelægge det'. To år efter, jeg blev diagnosticeret, tænkte jeg; 'hvis jeg skal dø, så vil jeg ikke leve sådan her' - og vi blev skilt. Jeg tænkte, at vi ikke burde kæmpe mod hinanden. Jeg burde kæmpe for at leve,« forklarer Nathalie Whiteside.

Der gik ikke længe, før en ny kærlighed havde fundet vej ind i hendes liv. Til et velgørenhedsarrangment, som hendes søster arrangerede, mødte hun tilfædigt David Brown, som hun havde gået i folkeskole med. De havde altid haft et godt øje til hinanden, men aldrig udvekslet et ord. Det gjorde de til gengæld den aften, da mødtes igen. De havde 'øjeblikkelig kemi', siger Nathalie Whiteside.

I dag bor de sammen med Nathalies børn fra et tidligere ægeskab. Harriet på 11 år og den yngste Bridget på seks år.

Nathalie Whiteside har ikke haft et anfald i to år. Hun lever derfor hver eneste dag, som var det hendes sidste, forklarer hun. Det betyder vigtigst af alt, at hun giver sine børn gode minder i den tid, hun har tilbage.

Hun har endnu ikke haft de afgørende operationer endnu- og heller ikke kemoterapi - for hun vil ikke trække sine børn igennem den udmattende behandlingsproces. Hun forklarer, at hun i stedet vil være den mor, der henter sine børn fra skole og er til stede - også selvom tumoren langsomt breder sig, og har gjort hende blind på det højre øje.

I stedet for at fokusere på alle problemerne, holder hun sit fokus på de gode ting i livet, siger hun. Resten kommer, når tiden er inde.

Den 45-årige mor til to fortæller også, at hvis det ikke havde været for tumoren, så havde hun formentlig ikke talt med sin eksmand den dag i dag. I dag kommer de bedre ud af det med hinanden, end de gjorde før - og børnene har et godt og sundt forhold til deres far.