Sidste år valgte 26-årige Karissa Rajpaul at få en numseforstørrende operation.

Et ud af flere kirurgiske ingreb, der endte med at koste hende livet.

Operationerne blev foretaget ulovligt af en mor og datter fra Los Angeles, der udgav sig for at være specialister. Ingen af de to er autoriserede kirurger.

Nu er de anholdt for mord. Det skriver flere medier, heriblandt ABC7.

Karissa Rajpaul fik foretaget i alt tre ulovlige plastikoperationer i et privat hjem i Los Angeles. Hun døde på hospitalet efter det tredje indgreb.

Det er mor og datter – Libby Adame og Alicia Gomez – der står bag de skønhedsoperationerne. De havde efter sigende udgivet sig for at være specialister.

Efterforskerne formoder, at de to kvinder i forbindelse med indgrebene har injiceret Karissa Rajpaul med en kombination af anerkendte lægemidler og farlige kemikalier.

»De to kvinder har ingen medicinsk uddannelse. De har ingen erfaring, og de sætter andre menneskers liv i fare,« fortæller Alan Hamilton, vicepolitiinsepktør i Los Angeles Politi til ACB7.

Den nu afdøde Karissa Rajpaul havde på sociale medier delt videoer fra sin numseforstørrende operation. Videomaterialet er nu en del af politiets efterforskning.

Politiet forventer ikke, at de tre uautoriserede operationer er et enkeltstående tilfælde.

Derfor har de nu rakt ud efter andre, der har helbredsmæsssige følgevirkninger efter operationer foretaget af de to kvinder.