En amerikansk mor til fem børn beder nu juryen om ikke at give børnenes far dødsstraf for at have dræbt dem.

Hun hedder Amber Kyzer, og hun har fortalt retten i South Carolina, at hendes mand, Tim Jones, »ikke viste mine børn den mindste smule nåde, men de elskede ham«.

Tim Jones blev dømt for mordene på de fem småbørn i maj i år. De blev alle kvalt i hjemmet den 28. august i 2014.

Nu skal juryen bestemme, om han skal henrettes eller i fængsel på livstid. Det skriver BBC.

De fem børn blev henholdsvis kun otte, syv, seks, to og et år.
De fem børn blev henholdsvis kun otte, syv, seks, to og et år.
Vis mere

»Som mor kunne jeg personligt rive hans ansigt af ham. Det er moderen i mig,« sagde Amber Kyzer tirsdag.

Men hun fortalte også, at hun har været imod dødsstraf gennem det meste af sit liv.

Hun håbede, at hendes eksmand ikke ville blive dødsdømt.

»Han viste ingen nåde over for mine børn, men de elskede ham. Og hvis jeg skal udtale mig på deres vegne og ikke mine egne, så er det, hvad jeg har at sige.«

8-årige Merah Jones blev sin fars andet offer. 
8-årige Merah Jones blev sin fars andet offer.  Foto: HANDOUT
Vis mere

Hun tilføjer, at hun agter at respektere, hvilken konklusion juryen end skulle komme til.

Parret mødtes, da de begge arbejdede i en park for børn i Chicago i 2004. De blev gift bare seks uger efter deres første møde.

Ægteskabet gik imidlertid skævt, da han begyndte at blive religiøs. Han krævede, at kvinder skulle ses, ikke høres.

Han fik forældremyndigheden, fordi han havde et velbetalt job som computeringeniør, og hun så de fem børn hver lørdag i en restaurant.

37-årige Timothy Jones Jr.  
37-årige Timothy Jones Jr.   Foto: HANDOUT
Vis mere

Dagen, hvor det gik så frygteligt galt for Tim Jones, hørte retten, at han gik berserk. Han opdagede, at den seksårige Nahtahn havde leget med en stikontakt i deres hjem.

Han dræbte drengen og besluttede sig for at strangulere de øvrige fire børn. Den etårige Elaine, toårige Gabriel, Elias på syv og Mera på otte år.

De dræbte børn blev pakket ind i plastik, og han kørte rundt med dem i bilen i ni dage, inden han lod deres jordiske rester ligge i Alabama.

Han blev anholdt i Mississippi, da en trafikbetjent genkendte en lugt af død, der kom fra bilen.

Han havde erklæret sig ikke skyldig på grund af sindssyge.