I Kina står flere menneskeliv på spil. En kulmine er oversvømmet, og 21 minearbejdere kan derfor ikke komme ud af minen.

Det drejer sig om Fengyuan-minen, som ligger i området Xinjiang i det nordvestlige Kina.

Oversvømmelsen er ført til strømsvigt i minen, som betyder, at alle kommunikationslinjer er ude af drift, og det er derfor ikke muligt for minearbejderne at komme ud. Det skriver CNN og flere udenlandske medier.

Først var 29 minearbejdere fanget, nu mangler 21 personer at komme fri. De er fordelt på flere forskellige platforme i minen.

Rescuers work at the site where a coal mine flooded in Hutubi county, Xinjiang Uighur Autonomous Region, China April 11, 2021. China Daily via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. CHINA OUT.
Rescuers work at the site where a coal mine flooded in Hutubi county, Xinjiang Uighur Autonomous Region, China April 11, 2021. China Daily via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. CHINA OUT. Foto: CHINA DAILY
Vis mere

Hvad, der skyldes oversvømmelsen, vides endnu ikke, men den kan være udløst af vedligeholdelsesarbejde i kulminen.

Alle 21 minearbejdere er lokaliseret. 12 af dem er på en platform, og otte er på en anden. Den sidste minearbejder er ved en nødudgang i minen. Det forventes, at de alle bliver reddet fri.

For at få de 21 personer ud af minen forsøger redningsarbejderne at pumpe vandet ud af minen, samtidigt med at de forsøger at tilføre ilt. Det kræver et udfordrende arbejde med at lægge rør hele vejen ned i minen.

Minearbejde er farligt, men de kinesiske miner har et særligt ry for at være nogle af dem, hvor flest personer mister livet.