De er kontroversielle, de spanske tyreløb, hvor deltagerne løber om kap med de farlige dyr i gaderne. Og de har i år været særligt dødelige.

Mindst ti personer har mistet livet under tyreløbene. Syv af dødsfaldene skete i den østlige Valencia-region.

De andre tre skete i Madrid, Castilla Y Leon og Navarra i den nordlige del af landet. Det skriver France 24.

Med årets døde er antallet nået op på over 30, som er blevet dræbt i Valencias tyreløb siden 2015.

Tyrefægteren Antonio Ferrera til hest i ringen.
Tyrefægteren Antonio Ferrera til hest i ringen. Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

De, som mistede livet i denne sommer, var mellem 18 år og 73 år. Seks af dem var mænd og en var kvinde. Hun var franskmand, og hun var den ældste, der omkom.

De døde alle, efter at være blevet stanget eller trampet på. Adskillige andre blev såret, og der var børn iblandt dem

Tyreløb er højdepunktet på sommerens festligheder over hele Spanien. Den mest berømte er San Fermin-festivalen i Pamplona.

Eksperter er uenige om, hvor praksissen med at løbe med tyre egentligt kommer fra. Men byen Cuellar, 150 km nord for Madrid, siger at den har historiske fakta, som går tilbage til det 13. århundrede.

En deltager forsøger at placere en ring på hornet af en tyr, under den ni dage lange San Fermin-festival i Pamplona 10. juli 2022.
En deltager forsøger at placere en ring på hornet af en tyr, under den ni dage lange San Fermin-festival i Pamplona 10. juli 2022. Foto: Alvaro Barrientos
Vis mere

Tyreløbene er en sag, som kan fælde regeringer.

Da socialisterne, og deres yderligtgående venstreorienterede allierede Podemos, overtog magten i Valencias regionale regering i 2015, så var de påpasselige med ikke at røre ved tyreløbene.

Men ikke alle deler deres frygt. I Valencia har byer som Sueca og Tavernes de la Valldigna, ikke givet tilladelse til at lave noget tyreløb denne sommer.

Og dyrevelfærdsorganisationer har offentliggjort et manifest. De kalder tyreløbene 'tortur, der prøver på at være kultur og tradition'.

Tyrefægteren Antonio Ferrera i aktion under San Fermin festivalen, 14. juli 2022.
Tyrefægteren Antonio Ferrera i aktion under San Fermin festivalen, 14. juli 2022. Foto: JUAN MEDINA
Vis mere

»De noble dyr« bliver slået med kæppe, sparket, slået omkuld, ydmyget og får stress, påstås det.

De, der deltager, »er ofte fulde eller skæve, og mange bliver såret«.

Manifestet har foreløbigt gået 5.500 underskrifter.