Mindst 20 omkom og 45 overlevede, da treetagers bygning med skole styrtede sammen.

Mindst 20 mennesker blev dræbt, da en treetagers bygning, hvor der også lå en skole, styrtede sammen i den nigerianske storby Lagos tidligere på ugen, fastslår myndighederne.

- 45 overlevede ulykken. Fire er stadig under behandling, oplyser sundhedskommissæren i Lagos, Jide Idris.

Der er stadig ikke oplyst detaljer om, hvor mange børn der er blandt de omkomne. Det oplyses dog, at ti børn og fire voksne stadig er under behandling.

Etagebygningen styrtet sammen onsdag.

Øjenvidner sagde efter ulykken, at der var op mod 100 børn i bygningen, da ulykken indtraf.

37 børn var onsdag aften er blevet reddet ud fra murbrokkerne.

Ulykken skete i Itafaji-området på øen Lagos Island.

Ulykker med sammenstyrtede bygninger er relativt almindelige i Nigeria, hvor bygningsreglerne bliver systematisk brudt.

I september 2014 omkom 116 mennesker, da en seksetager høj bygning styrtede sammen, mens tv-prædikanten Joshua TB prædikede i den. 84 af de omkomne var fra Sydafrika.

En undersøgelse viste, at bygningen var opført på ulovlig vis, og at den var fejlstruktureret.

I december 2016 blev mindst 60 mennesker dræbt, da et tag faldt ned fra en kirke i Uyo, som er hovedstad i delstaten Akwa Ibom i den østlige del af landet.

/ritzau/Reuters