Et jordskred natten til fredag på en campingplads i Malaysia har dræbt mindst 19 sovende mennesker. En af de omkomne er en femårigt barn. Det meddeler myndighederne.

Familier lå stadig og sov i deres telte, da jordskreddet pludselig kom rumlende. Klokken var tre om morgenen fredag, da tragedien ramte i Batang Kali.

Hundredvis af redningsfolk brugte kræfter på at grave gennem mudderet, for at finde overlevende. Der var inden jordskreddet registreret over 90 gæster på campingpladsen. Det skriver BBC.

Jordskreddet begyndte på en skråning mere end 30 meter over campingpladsen. Det skred nedad og dækkede en hektar land.

Biler ses her parkeret blandt vraggods på campingpladsen.
Biler ses her parkeret blandt vraggods på campingpladsen. Foto: KORPORAT JBPM via Reuters
Vis mere

Fredag eftermiddag havde de reddet flere end 60 mennesker, men 17 savnedes stadig. Lokale medier fortalte, at en femårig dreng er blandt de døde.

En af campisterne, Teh Lynn Xuan, sagde at han og hans mor havde overlevet. Men hendes bror var død, og en anden bror var kørt på hospitalet med kvæstelser.

»Vi følte pludselig, at teltene blev ustabile og jorden kom bragende omkring os,« fortalte hun den malaysiske avis Berita Harian.

»Det lykkedes for min mor og mig at kravle ud og redde os selv.«

Redningsfolk bærer bårer på vej ind til jordskreddet godt 50 kilometer nord for Kuala Lumpur.
Redningsfolk bærer bårer på vej ind til jordskreddet godt 50 kilometer nord for Kuala Lumpur. Foto: KORPORAT JBPM via REUTERS
Vis mere

Hun var på campingferie med en stor gruppe på flere end 40 mennesker.

Premierminister Anwar Ibrahim skal efter planen besøge jordskreddet senere fredag. Han gav sine kondolencer til de omkomne, og bad til at man måtte finde flere overlevende på sin Facebook-side.

Det er stadigt uklart hvad der forårsagede jordskreddet, som skete godt 50 kilometer nord for hovedstaden Kuala Lumpur.

Redningsfolk fra det malaysiske brand- og redningsvæsen bærer et offer for jordskreddet bort.
Redningsfolk fra det malaysiske brand- og redningsvæsen bærer et offer for jordskreddet bort. Foto: FAZRY ISMAIL
Vis mere