'Et totalt uacceptabelt blodbad.' 

'En massakre.' 

Sådan lyder nogle af ordene, efter mindst 117 mennesker blev dræbt og 760 såret torsdag, mens de i desperation stimlede sig om lastbiler, der leverede nødhjælp til det krigshærgede Gaza. 

Det skriver BBC.

Den israelske hær, IDF, frigav torsdag et billede, der viser menneskemængderne omkring nødhjælpskøretøjerne vest for Gaza.
Den israelske hær, IDF, frigav torsdag et billede, der viser menneskemængderne omkring nødhjælpskøretøjerne vest for Gaza. Foto: IDF
Vis mere

»Da lastbilerne kom ind, satte vi kursen mod dem, og da vi forsøgte at få den første pose mel ud af lastbilen, begyndte de at skyde mod os,« siger Ramzi Mohammed Rihan, der var en af dem, der blev såret torsdag, til mediet. 

Det israelske militær og Hamas er enige i, at der skete noget, der ikke skulle være sket torsdag - dog har parterne vidt forskellige udlægninger:

Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza var det israelske styrker, der stod bag blodbadet, som det palæstinensiske selvstyres præsidents kontor kalder 'en grim massakre'. 

Dog har det israelske militær, IDF, en noget anden udlægning. 

B.T.s Mellemøstkorrespondent, Jotam Confino, mener, at sandheden om, hvad der fandt sted torsdag, ligger et sted mellem de to parters udmeldinger. 
B.T.s Mellemøstkorrespondent, Jotam Confino, mener, at sandheden om, hvad der fandt sted torsdag, ligger et sted mellem de to parters udmeldinger.  Foto: Privat
Vis mere

»Israelerne siger, at der har været to hændelser. I den første bliver flere lastbiler bestormet af menneskemængden, og flere mister livet, da lastbilerne kommer til at køre nogle over,« udtalte B.T.s Mellemøstkorrespondent, Jotam Confino, torsdag og tilføjede: 

»I den anden hændelse er der bevæbnede palæstinensere, der angriber lastbilerne. Der bliver afgivet varselsskud, men angrebene fortsætter. Herefter skyder israelerne omkring ti personer.« 

Det er endnu uvist, hvad der præcist fandt sted torsdag. 

Derfor opfordrer FN'S generalsekretær, António Guterres, med stor tilslutning fra andre lande, nu til at hændelsen skal undersøges i sømmene. 

»Jeg fordømmer torsdagens hændelse i Gaza, hvor mere end 100 mennesker angiveligt blev dræbt eller såret, mens de søgte livreddende hjælp,« skriver Guterres på sociale medier og fortsætter: 

»De desperate civile i Gaza har brug for akut hjælp, inklusive dem i nord, hvor FN ikke har været i stand til at levere hjælp i mere end en uge.«

Også EUs udenrigspolitiske chef, Joseph Borell, har fordømt episoden, han kalder 'et totalt uacceptabelt blodbad.' 

7. oktober angreb Hamas Israel, hvor 1200 mennesker blev dræbt, mens omkring 250 blev taget som gidsler. 

Siden er mere end 30.0000 mennesker, herunder 21.000 kvinder og børn, ifølge Gazas sundhedsministerium blevet dræbt under Israels angreb mod Gaza. 

Ifølge B.T.s Mellemøstkorrespondent, Jotam Confino, kan torsdagens hændelse få alvorlige konsekvenser for fredsforhandlingerne mellem Israel og Hamas. Det kan du læse mere om HER.