I fokus: Med livet som indsats har ukuelige Susana Trimarco i ti år ledt efter sin kidnappede datter

Den 3. april 2002 tog Marita Verón til lægen. Hun kom aldrig hjem igen. Et vidne så den 23-årige mor fra San Miguel de Tucumán i det nordlige Argentina blive trukket ind i en rød bil og kørt væk. Endnu en ung sydamerikansk kvinde var blevet kidnappet af menneskehandlere og tvunget ud i prostitution.

I dag ville Maritas kidnappere nok ønske, at de havde valgt en anden at kidnappe. For hele den afstumpede underverden af menneskehandlere skaffede sig den dag en fjende, som lige siden er gået igennem ild og vand for at få sin eneste datter tilbage: Maritas nu 58-årige mor Susana Trimarco.

Jeg stopper ikke

- Jeg føler helt inde i mit bryst, at hun stadig er i live, og jeg stopper ikke, før jeg har fundet hende, siger Trimarco til AP.

Det har hun desværre ikke endnu. Men i sin mere end ti år lange eftersøgning har hun befriet over tusinde sexslaver over hele Argentina og bragt de skruppelløse menneskehandlere og deres medsammensvorne i det korrupte politi og retsvæsen i defensiven. I 2008 førte Trimarcos enorme indsats til, at Argentina forbød menneskehandel. Siden da er mere end 3.000 blevet befriet fra de kriminelle bander. Trimarco har fået mange magtfulde fjender.

- De må dræbe mig, hvis de vil have mig til at tie, gør Trimarco det klart overfor tv-kanalen TN.

En helt blandt folket

Det har de også forsøgt. To gange. Men hvor Trimarco er blevet en torn i øjet på de kriminelle bagmænd og deres medsammensvorne, er hun blevet en helt blandt folket. Med sin bevægende kamp har ’den modige mor’, som Trimarco kaldes i Argentina, ene kvinde bragt menneskehandlen på den politiske dagsorden og fået hele Latinamerika til at se det alvorlige problem i øjnene.

Præsident Cristina Kirchner lovede således ændringer af retspraksis, da 13 personer, som var anklaget for kidnapningen af Marita Verón, blev frifundet 12. december sidste år, til folkets store forargelse.

- Kampen mod menneskehandel i Argentina og hele Latinamerika har et før og et efter Trimarcos sag. Hvad Susana har opnået, er uvurderligt, siger direktøren for Argentinas indsatsstyrke mod menneskehandel, Marcelo Colombo, til Newsweek.

Nomineret til fredspris

Trimarco er blevet nomineret til Nobels Fredspris i år for sin utrættelige indsats.

- Nomineringen giver mig styrke. Jeg er glad, men på den anden side også trist. Sådan er mit liv, men jeg bliver nødt til at holde hovedet højt, siger Trimarco til LV7 Tucumán Radio.

Trimarco har ellers gennemgået meget, som kunne knække selv den stærkeste. Da Marita forsvandt, oplevede hun, hvordan sagen blev syltet og decideret modarbejdet af det lokale politi. Det fik Trimarco til selv at tage affære. Med manden Daniel og det dengang blot to-årige barnebarn Micaela på slæb udklædte hun sig som alfons og besøgte bordel efter bordel i Tucumán i jagten på spor. På sin vej stødte hun på og reddede andre kvinder i Maritas situation.

Skjuler tårerne

- For første gang forstod jeg virkelig, hvad der var sket med min datter, siger Trimarco, som aldrig har glemt det råd, hun fik af den allerførste sexslave, hun hjalp fri.

- Hun fortalte mig, at de ikke måtte se mig græde, fordi de skamløse mennesker, som har min datter, ville grine ad mig og min smerte. Siden da har jeg ikke grædt mere. Jeg har gjort mig selv stærk, og når jeg føler, at en tåre er på vej, husker jeg disse ord og bevarer fatningen, siger Trimarco.

Hun bevarer også en ukuelig tro på, at hun en dag vil blive genforenet med Marita.

- Jeg drømmer hele tiden om min datter. Drømmen er som hende: glad og smuk. Hun krammer mig og kysser mig. Og jeg krammer hende, siger Trimarco.

Hvor man dog håber, at den drøm bliver til virkelighed.

Susana Trimarco

Født i Tucumán, Argentina, 58 år.

3. april 2002 bliver datteren Marita Verón kidnappet af menneskehandlere.

Trimarco har siden viet sit liv til at finde og befri sin datter.

Danner i 2007 María de los Ángeles Foundation, som med Trimarco i spidsen har fået løsladt tusindevis af kidnappede piger og sexslaver.

Indstillet til Nobels Fredspris 2013.