Med krøllerne dansende om sit ansigt og med læberne strukket ud et i smil, der bare ikke vil forsvinde, udførte den amerikanske gymnast Katelyn Ohashi for en uge siden en optræden, der er endt med at blive set af millioner.
Men bag smilet gemmer der sig en trist fortælling om et umenneskeligt pres, som var tæt på at fjerne det helt.
For Katelyn Ohashi er der et før. Og et efter.
Som barn og teenager var hun en af de bedste gymnaster i verden. En overgang faktisk den bedste. Hun vandt konkurrence efter konkurrence og forviste den senere verdensstjerne Simone Biles til andenpladsen.
Men pludselig en dag var det slut. Hun gik fra at dominere til at bryde sammen i små stykker. Stykker, som hun har brugt lang tid på at sætte sammen igen. På en helt ny måde.
»Jeg var uovervindelig. Indtil jeg ikke var det,« forklarede den i dag 21-årige amerikanske kvinde i et interview med The Players Tribune sidste år.
Hendes navn har den seneste uge været nævnt i medier verden over, efter hendes universitet - University of California Los Angeles - delte en video fra en turnering den 12. januar, hvor Katelyn Ohashi scorede et perfekt ti-tal.
Mere end 40 millioner har set videoklippet fra hendes optræden på Twitter, mens 32 millioner har set det på Facebook.
Særligt har folk bidt mærke i, at hun smiler. Stort. Kun lige i sekunderne før, hun skal udføre sine spring, forsvinder det, mens koncentrationen tager over - for så at dukke op igen, muligvis endnu større end før.
Men det smil har ikke altid været der.
Da hun for seks år siden vandt det, der regnes som den mest prestigefyldte turnering i verden, American Cup, var det væk.
I stedet sad hun med guldmedaljen om halsen og græd med voldsomme smerter i ryggen.
Siden fulgte også smerter i skuldrene og operation. Hun kæmpede sig gennem det og fortsatte med at konkurrere, men til sidst gav hun op.
Ikke på grund af de fysiske smerter - men i høj grad fra på grund af de psykiske.
»Fans ville sige, at hun ikke var god nok. At hun ikke så ud på en bestemt måde. Hun ønskede at spise junkfood og føle sig okay den næste dag og ikke behøve at bekymre sig om at blive smidt af holdet, fordi hun ikke kunne udføre en øvelse. Hun ville konstant træne efter et måltid for at føle sig god nok til at gå i seng. Hun var på vej mod uovervindelighed, men så... Så gav hendes ryg op.«
For Katelyn Ohashi er der et før. Og et efter. Og da hun i interviewet med The Players Tribune taler om sit 'før', omtaler hun sig selv i tredjeperson.
Som om, det ikke er hende selv.
»Hun ønskede at opleve, hvordan det var at være et barn igen. Jeg var ødelagt,« forklarer hun.
Derfor endte skaden med at redde hende.
»Jeg fik at vide, at det var flovt, så stor jeg var blevet. Jeg blev sammenlignet med en fugl, som ikke kunne flyve. Der blev sagt ting om mig, før jeg blev skadet og var tynd. Så hvad ville de ikke tænke om mig, da jeg var blevet større. Jeg kunne ikke acceptere mig selv. Gymnastik var mit værd, mit liv. Jeg hadede mig selv. Derfor var jeg glad for at blive skadet,« forklarede hun i interviewet for et år siden.
Hun havde mistet glæden ved det, hun lavede.
Af den grund besluttede hun sig for at droppe ned fra eliteniveauet, gå væk fra jagten på medaljer og i stedet konkurrere på et lavere niveau på det universitet, hun begyndte at studere på.
Og det at have et nyt og andet mål var det, der gjorde, at hun genfandt glæden ved sporten og genfandt kærligheden til sig selv og sin krop, så hun endnu en gang kunne gå ind i arenaen.
Som en ny person. Med et smil.
