Heller ingen vinder mandag i italiensk lotteri, hvor der er over en milliard kroner i gevinstpuljen.
Der blev heller ikke mandag aften fundet en vinder i det gigantiske italienske lotteri.Det oplyser det italienske nyhedsbureau Ansa.
Der er ellers 136 millioner euro (lidt over en milliard kroner) i puljen, og der er efter nu over et halvt års forsøg ikke blevet udtrukket en vinder. For at vinde i det itallienske lotteri skal man bruge de rigtige seks tal mellem nul og 90 i sin lottorække.
Der er udtrækning tre gange om ugen. Tirsdag gennemføres næste trækning i lottoet, som hedder SuperEnalotto og har sat Italien på den anden ende.
/ritzau/