Milliardæren Ron Medich er blevet dømt skyldig i at have dræbt sin tidligere forretningspartner og senere ærkerival Michael McGurk tilbage i 2009. I godt 10 år har sagen optaget den australske befolkning, men nye oplysninger i sagen har endelig sat et punktum i mysteriet om Michael McGurks død.

Michael McGruk var netop drejet ind ad indkørslen til huset, han havde købt til sin familie i byen Cremorne nord for Sydney Australien. Ved sin side sad hans 9-årige søn og holdte godt fast i posen med pomfritter og sprød kylling. Far og søn havde netop været ude og hente aftensmaden, mens Michael McGurks hustru ventede derhjemme.

Klokken havde rundet 18:25, da Michael McGurk slukkede motoren på bilen, åbnede døren og trådte ud af bilen. Men i dette øjeblik endte hans liv. Skudt på åben gade med sin søn ved sin side.

Det skriver The Sydney Morning Herald.

»Mor, mor, far er kommet til skade. Der var et bang, og så var der er masse blod,« skreg sønnen, da han løb op mod familiens hjem. Men der var ikke noget at gøre. Michael McGurk var død efter et kort liv fyldt med forretningsaftaler og millioner, der både strømmer ind og ud af bankbeholdningen.

Gennem årene havde Ron Medich og Michael McGruk gennemført adskillige forretningsaftaler til flere millioner, men deres forhold var eftersigende være præget af en del problemer. De to gik fra at være succesfulde forretningspartnere til gentagende gange at sende hinanden i retten med beskyldninger om, at den ene skyldte den anden flere millioner.

Udover at have været sendt i retten anklaget for svindel flere gang, så er Ron Medich en mand, der er kendt for at smide usandsynligt mange millioner i tvivlsomme forretninger - og som politiet også fandt ud af, da de efterforskede mordet på Michael McGurk, så havde Ron Medich så mange penge, at han kunne købe sig til alt - endda også mord.

500.000 amerikanske dollars var det beløb, som Ron Medich måtte betale for at få andre til at gøre det beskidte arbejde - at slå Michael McGurk ihjel og senere true og chikanere den efterladte hustru. Det kan ganske vist være småører for en mand som Ron Medich, men trods alt er det længe nok til, at han skal bruge mange af sine resterende leveår bag tremmer.

Sandheden om lejemordet kom frem, da Ron Medichs ven og højre hånd Fortunato »Lucky« Gattellari løftede sløret for, hvordan mordet på den 45-årige Michael McGurk var blevet bestilt. Her kom det også frem, at Ron Medich gennem en længere periode havde set sig vred på sin tidligere forretningspartner og selv mente, at Michael McGruk var ved at ødelægge alle hans forretninger.

Dette var nye oplysninger, der satte alles øjne mod rigmanden Ron Medich.

Ifølge Fortuna »Lucky« Gattellari skulle ordene 'jeg vil have, at du finder nogen, der kan få den mand til at forsvinde', være blevet sagt. Som den trofaste ven Fortuna »Lucky« Gattellari var, så fandt han straks frem til nogen, der kunne fikse deres 'problem'.

Derfor er han også medskyldig i sagen sammen med de tre andre mænd, der blev ansat til at stå for mordet.

Ron Medich, manden bag mordet, er nu blevet fængslet med en straf så hård, at han højst sandsynligt vil dø i fængslet. Det er ikke oplyst, hvor mange års fængsel Jon Medichs dom lyder på.