Tre unge kvinder er blandt ofrene i den helikopterulykke, hvor også milliardæren Chris Cline blev dræbt.

De tre kvinder var alle venner med milliardærens 22-årige datter, Kameron, der også omkom i den tragiske ulykke, skriver amerikanske medier herunder New York Post.

Der er tale om Jillian Clark, Brittney Searson og Delaney Wykle, der var med i helikopteren, som fløj fra Bahamas til Fort Lauderdale i Florida.

Kvinderne var i alderen 21 til 22 år.

Delaney Wykle og Kameron Cline blev begge dræbt ved helikopterstyrtet. Foto: Facebook
Delaney Wykle og Kameron Cline blev begge dræbt ved helikopterstyrtet. Foto: Facebook
Vis mere

Alle syv ombordværende blev dræbt, da styrtet af uvisse årsager skete torsdag nær øen Big Grand Cay.

Amerikanske lokalmedier skriver, at Jillian Clark og Brittney Searson for nylig var blevet færdiguddannede fra Louisiana State University sammen med Chris Clines datter.

De tre unge kvinder var medlemmer af den samme studenterforening, skriver Forbes.

Vennerne fik besøg af deres veninde Delaney Wykle på uafhængighedsdagen, 4. juli, der skulle vise sig at blive den tidligere cheerleaders sidste dag i live.

Hun mindes nu på sociale medier

»Hun var den venligste sjæl og havde så meget liv foran sig. Vi elsker dig og vil aldrig glemme vores tid sammen,« skriver vennen Skylar Simmons på Facebook.

Chris Cline skulle have fejret sin 61-års fødselsdag fredag, men ulykken medførte en brat afslutning på hans liv.

New York Post skriver, at helikopteren steg til vejrs fra den paradisiske ferieø på Bahamas, fordi en af de syv passagerer var blevet dårlig.

Syv mennesker blev dræbt, da en helikopter torsdag styrtede ned ved Bahamas.
Syv mennesker blev dræbt, da en helikopter torsdag styrtede ned ved Bahamas.
Vis mere

Der blev ikke givet nogen anmodning om tilladelse til at lette.

Det skriver mediet The Register-Herald.

Forbes skriver, at helikopteren lettede klokken 2 om natten, og den manglende tilladelse til at flyve kan hænge sammen med den sene natflyvning.

Milliardæren, der har tjent sin formue i kulindustrien og ejer flere guldminer i både Illi​nois og Canada, var ifølge Forbes god for 1,8 milliarder dollar.