»Stemningen er anspændt. Her er ikke trygt og fredeligt, som her plejer at være.«
Mikkel Lybæk er netop nu på ferie på Symi, men den normalt så idylliske græske ø ligner slet ikke sig selv. Tværtimod er øen på den anden ende.
Normalt bor der omkring 3.000 på den lille ø tæt på Tyrkiet. Nu er tallet nærmere 3.500.
Og det er ikke turister, der pludselig har invaderet øen i højere grad end normalt.
De sidste par dage er den ene gummibåd efter den anden ankommet til Symi med flygtninge og migranter ombord. I et tempo så højt, at den lille ø ikke kan følge med.
Det skaber både uro og utryghed blandt de lokale - og turisterne.
»Jeg ville ikke lade min datter gå alene i byen. Det er helt sikkert,« siger 49-årige Mikkel Lybæk om den anspændte situation på Symi, hvor han er på ferie med hustruen Birgitte og deres 12-årige søn Noah.
Datteren, som nu er flyttet hjemmefra har før gået i byen i Symi by om natten - uden at det har vakt den mindste bekymring hos forældrene. Ja, siden 1990'erne har familien Lybæk fra Randers besøgt øen omkring 25 gange, men de har aldrig oplevet at situationen var så tilspidset. End ikke under den meget omtalte flygtningekrise i 2015 og 2016.
»Jeg går netop nu forbi havnen i Symi by, hvor der ligger tre store gummibåde med plads til op mod 60 personer som trip-trap-træsko,« over telefonen fra den Græske ø.
»Det er bekymrende. Man spørger sig selv; 'Hvornår stopper det her?',« fortsætter han.
Mikkel Lybæk understreger, at det ikke er flygtningene eller migranterne, han har noget imod. Det er tværtimod den modtagelse de får - og at der efter flere års snak om flygtningekrisen stadig ikke er fundet bare antydningen af en løsning på problemet. Til trods for at EU betaler Tyrkiet milliarder for at holde flygtningene tilbage, bliver flygtningebådene ved med at ankomme.
Det kan Symi ikke håndtere. Slet ikke.
»Flygtningene sover på gaden på håndklæder. En halv meter fra, hvor bilerne kører. Også forældre med helt små babyer. Det er barskt,« fortæller Mikkel Lybæk.
Han har også set flygtninge eller migranter sove på trappen bag politistationen.
Samme sted overhørte Mikkel Lybæk ordene: 'Mælken til babyerne er ovenpå'. De voksne får ét måltid mad om dagen af myndighederne.
Det er ikke kun madsituationen, der er kritisk. Når flygtningene og migranterne skal forrette deres nødtørft, sker det i rendestenen.
»Det er umenneskelige forhold,« siger Mikkel Lybæk, som også oplevede også flygtningestrømmene til Symi i 2015 og 2016 på første hånd.
Her blev flere græske øer tæt på den tyrkiske kyst første skridt på vejen mod Europa for tusinder og atter tusinder af migranter og flygtninge fra blandt andet Syrien. Men denne gang er det anderledes.
»De er mere velklædte. Flere sidder på caféer, spiser is og har større og nyere Iphones, end den jeg har,« siger Mikkel Lybæk og fortsætter:
»Jeg har også set én hæve en hel del euro i en bankautomat. For mig at se virker de mere velstillede, end dem der kom for tre år siden.«
