Den tidligere russiske betjent Mikhail Popkov er mandag blevet dømt for at have dræbt 56 personer.

En russisk domstol har mandag fundet den tidligere betjent med tilnavnet 'Varulven' skyldig i mordene. Han sad allerede fængslet for at have myrdet 22 andre kvinder.

Manden, der har både hustru og datter, er dermed dømt for at have myrdet i alt 78 mennesker.

Flere af ofrene blev dræbt, efter han havde givet dem et lift sent om natten.

Mange af ofrene blev ifølge Washington Post myrdet med knive, skruetrækkere og/eller økser. Ofrene var kvinder i alderen 17-50. Mikhail Popkov ses her i retten 10. december.
Mange af ofrene blev ifølge Washington Post myrdet med knive, skruetrækkere og/eller økser. Ofrene var kvinder i alderen 17-50. Mikhail Popkov ses her i retten 10. december. Foto: ANTON KLIMOV
Vis mere

Nogle gange tilbød han sine ofre et lift, mens hans kørte rundt i sin politibil, når hans vagt var endt. 10 af ofrene blev voldtaget, inden de blev myrdet, fortæller Sibirian Times.

Det lykkedes i adskillige år Popkov at leve et dobbeltliv, men han blev fældet, da efterforskere sammenholdt DNA-spor med biler, hvis dækaftryk matchede det, der var blevet fundet på gerningssteder.

Han blev dømt for at have voldtaget og myrdet 22 kvinder i 2015.

Efterfølgende tilstod han at have myrdet yderligere 59 personer, men myndighederne har kun fundet beviser for, at han havde myrdet 56 personer i perioden 1992-2007.

Her ses Mikhail Popkov i retten 10. december 2018. I 2015 blev han dømt for at have dræbt 22 kvinder. Inden da udtalte hans hustru, at hun troede på hans uskyld. Hans datter fortalte ligeledes dengang til russiske medier, at hun selv har forsøgt at opklare mordene for at bevise sin fars uskyld, og at hun i tiden op til 2015 stadig betragtede sig selv som 'fars pige'.
Her ses Mikhail Popkov i retten 10. december 2018. I 2015 blev han dømt for at have dræbt 22 kvinder. Inden da udtalte hans hustru, at hun troede på hans uskyld. Hans datter fortalte ligeledes dengang til russiske medier, at hun selv har forsøgt at opklare mordene for at bevise sin fars uskyld, og at hun i tiden op til 2015 stadig betragtede sig selv som 'fars pige'. Foto: ANTON KLIMOV
Vis mere

Mikhail Popkov fortalte, at 'han dømte dem til døden, så snart de gik med til at drikke en drink med ham,' fortalte statsanklageren Alexander Shkinyov i retten i den sibiriske by Irkutsk.

Han beskrev samtidig, hvordan nogle af ofrene havde helt op til 170 knivstik.

Popkov fik tilnavnet 'Varulven', fordi han igennem årtier formåede at fortsætte sit arbejde som betjent, alt imens han udførte sine bestialske mord.

Mord, som ifølge ham var med til at 'rense gaderne i Sibiriens byer for umoralske kvinder', fortæller statsanklageren.