Lige knap seks milliarder kroner.

Så meget ville et stort projekt, som underholdningsgiganten Walt Disney Company planlagde at bygge, koste. Men nu er det blevet droppet.

Det sker under en igangværende strid med guvernøren i den amerikanske delstat Florida, republikanske Ron DeSantis.

Det skriver The Guardian.

Siden 2021 har Walt Disney Company gået med planer om at bygge et virksomhedscampus i delstaten til en anslået værdi af knap en milliard dollar.

Her ses et arkivfoto af Ron DeSantis, der af mange forventes at ville stille op som præsidentkandidat for Republikanerne til valget næste år.
Her ses et arkivfoto af Ron DeSantis, der af mange forventes at ville stille op som præsidentkandidat for Republikanerne til valget næste år. Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var meningen, det skulle huse 2.000 ansatte, blandt andet dem, der designer forlystelsesparkerne – men i en mail til medarbejderne torsdag kunne Disneys parkchef, Josh D'Amaro, oplyse, at »ændrede forretningsbetingelser« havde fået Disney til at genoverveje planen.

Flere af de ansatte havde i forvejen også klaget over planerne og givet udtryk for, at de ikke ønskede at flytte fra Californien til Florida.

»I betragtning af de betydelige ændringer, der er sket siden annonceringen af dette projekt, herunder en ny ledelse og ændrede forretningsbetingelser, har vi besluttet ikke at gå videre med byggeriet af campussen,« skriver D'Amaro ifølge The Guardian.

»Dette var ikke en nem beslutning at tage, men jeg tror, det er den rigtige.«

Med »de ændrede forretningsbetingelser« hentyder han blandt andet til den strid, som underholdningsgiganten ligger i med delstatens guvernør, Ron DeSantis.

Striden begyndte ifølge Ritzau for alvor, da Disneys tidligere administrerende direktør, Bob Chapek, sidste år kritiserede en ny lov, der forbyder Floridas skoler at lære børn i de mindste klasser om seksuel orientering og kønsidentitet.

Den har været en mærkesag for DeSantis, som ofte markerer sig i identitetspolitiske spørgsmål.

Efter Disneys kritik fik DeSantis i februar vedtaget en lov, der betyder, at han kan indsætte sin egen bestyrelse for distriktet og dermed holde opsyn med driften af området – og i april stemte et udvalg nedsat af DeSantis så for at annullere de aftaler, der har givet Disney reelt selvstyre i det store Walt Disney World ved Orlando.

Den særprægede selvstyreordning, som Disney hidtil har haft i Florida, stammer fra 1970erne, hvor forlystelsesparken åbnede, og den har blandt andet givet Walt Disney World fordele i skatteforhold.

Det har fået Disney til at anklage DeSantis for »politisk gengældelse« mod selskabet.

I sidste måned lagde selskabet sag an mod delstaten for at få beslutningen omstødt.

Forlystelsesparken har mere end 75.000 ansatte i den amerikanske delstat.