Man kan ikke forhandle et EU-budget til tusindvis af milliarder kroner gennem kamera og mikrofon, har diplomater i Bruxelles advaret.

Men sådan bliver det alligevel, næste gang statsminister Mette Frederiksen (S) forsvarer den danske sparekurs i EU. Om to uger.

EU's stats- og regeringschefer holder endnu en videokonference 19. juni, og emnet er det næste langtidsbudget (MFF), konstaterer EU-præsident Charles Michels talsmand på Twitter.

Han mere end antyder, at der nok bliver behov for at indkalde til et fysisk topmøde senere.

'Dette bliver en grundig forberedelse af det næste topmøde, som om muligt bør være et fysisk møde,' skiver Barend Leyts.

Striden om budgettet har stået på i to år, siden EU-Kommissionen fremlagde sit første udspil i 2018.

Det var Charles Michels plan at lande en aftale tidligt på året. Budgettet skal gælde fra 1. januar 2021, og meget skal falde på plads inden da.

Men efter det første reelle topmøde om finanserne for de næste syv år 20-21. februar i år, blev EU lammet af pandemien.

Siden har møder mellem landene været digitale. Det har været en nødvendig sikkerhedsforanstaltning i en tid, hvor det også har været svært at rejse i EU.

Men diplomater har længe klaget over, at det er svært reelt at forhandle via video.

At forhandlingen drejer sig om noget så essentielt som det fælles budget, gør det ifølge diplomater og embedsmænd kun endnu mere nødvendigt, at man sidder i samme rum.

Danmark har sammen med Sverige, Holland og Østrig et mål om at bringe udgifterne i det næste EU-budget langt længere ned, end de øvrige lande, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker.

Danmark har hidtil gået ind til forhandlingerne med et mål om et budget på 1,00 procent af bruttonationalindkomsten (bni).

Det seneste udspil fra EU-Kommissionen, som også afspejler ønsker fra medlemslandene, lyder på 1,08 procent.

Ender man der, vil det ifølge Finansministeriets beregninger føre til, at Danmarks gennemsnitlige bidrag øges med 6,7 milliarder kroner om året de næste syv år.

I forbindelse med budgetdiskussionen skal EU-landene også tage stilling til en genopretningsfond som følge af coronakrisen. Sådan en ønsker alle lande. Men de er uenige om, hvordan den skal fungere.

Nogle lande vil have direkte omfordeling af EU-midler til hårdt ramte medlemslande, andre vil udlåne EU-midler. Danmark ønsker det sidste.

/ritzau/