Finlands nationalistiske parti De Sande Finner vinder stor sejr og er tredjestørste parti.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det finske nationalistparti Sannfinländerna - De Sande Finner - fik søndag aften en jordskredssejr ved valget i Finland. Partiet er nu det tredjestørste parti med 39 mandater. Det er 34 flere end ved sidste valg.


Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, hilser valgsejren velkommen:

- Hvad der er lykkedes i Danmark, Holland, Sverige og Norge, er nu også lykkedes i Finland. Modstanden mod masseindvandring og EU's forsøg på at centralisere magten udmønter sig i store sejre til de partier, der lytter til befolkningerne. Det har intet med nationalisme eller populisme at gøre, men er f.eks. en reaktion mod den vanvittige utopi, det er at tvinge lande som Finland til at redde sydeuropæiske lande som følge af euro-krisen, siger Morten Messerschmidt.

Han ser dagens resultat, som en del af en større bevægelse, der spreder sig over hele Europa.- Befolkningen meddeler ved valgene politikerne, at de har fået nok af EU-Domstolen, euroen og euro-pagten. Det er det, der også er sket i Finland nu. Sannfinnländerna er en del af en bevægelse, der vokser sig stærkere og stærkere – en bevægelse til gavn for nationernes Europa, siger Morten Messerschmidt.

Næsten hver femte vælger stemte på partiet, der er EU-kritiske og imod, at Finland går med i Nato. Desuden arbejder partiet for en stram indvandrerpolitik og vil af med svenskundervisningen i finske skoler.



- Tak. Vi vandt både valget og alle målingerne. Vi er gået frem uden ret mange penge, men med hårdt arbejde, siger Timo Soini, formand for Sannfinländerna.

Den mest sandsynlige udgang af valget er, at Samlingspartiet, Socialdemokraterna og Sannfinländerna danner regering, siger iagttagere til finske medier.

Politiske iagttagere siger, at en af de vigtigste årsager til Sannfinländernas store fremgang er utilfredshed med den økonomiske udvikling i de seneste par år, hvor der er gennemført sociale nedskæringer.

/ritzau/FNB