Allerede før Melania Trump blev USA's førstedame, var planen klar. Den forhenværende fotomodels kærlighedsliv skulle forblive en dyb hemmelighed.

Og de få personer, der har forsøgt at afdække historien om Melania 'før Donald Trump', er hurtigt blevet klogere.

»Trump-familien har hyret de bedste advokater på begge sider af Atlanterhavet. Og de tøver ikke et sekund. Hvis du således skriver noget, du ikke kan bevise med 100 procents sikkerhed, så får du et brev med trusler om sagsanlæg.«

Sådan skriver journalisten Evgenia Peretz i bladet Vanity Fair.

Donald Trump og hans daværende kæreste Melania Knauss i 2002.
Donald Trump og hans daværende kæreste Melania Knauss i 2002. Foto: MATT CAMPBELL - AFP
Vis mere

Og både den amerikanske modefotograf Matthew Atanian og den forhenværende slovenske tv-journalist Jure Zorcic kan skrive under på den påstand.

Da Melania Knauss (senere Trump) i 1996 flyttede til New York for at få gang i sin internationale modelkarriere, delte hun lejlighed med fotografen Matthew Atanian, der blandt andet fotograferede Melania.

Efter Donald Trumps valgsejr i november 2016 nåede Matthew Atanian efter eget udsagn at give fire interviews, hvor han talte om sit venskab med Melania Trump. Men så fik Atanian brevet fra Trump-familiens advokater.

»De truede med sagsanlæg, der kunne ruinere mig. Sådan behandler man ikke sine venner,« fortalte Matthew Atanian til avisen New York Times.

Donald og Melania Trump november 2005 - Fem måneder efter brylluppet i Florida.
Donald og Melania Trump november 2005 - Fem måneder efter brylluppet i Florida. Foto: STAN HONDA - AFP
Vis mere

Efter Donald Trumps overraskende sejr blev interessen for førstedame Melania Trumps fortid selvfølgelig intensiveret.

Vi lærte hurtigt, at førstedamen blev født og voksede op i Slovenien, en del af det forhenværende Jugoslavien. Melania Trumps far var dengang leder af det lokale kommunistparti, og moderen var kjolesyerske.

Sporet blev dog hurtigt koldt, når både amerikanske og lokale journalister gik på jagt efter eventuelle ungdomskærester. Og derfor blev den forhenværende tv-journalist Jure Zorcics historie modtaget med kyshånd.

Således ryddede tv-stationer hjemme i USA den bedste sendetid, og store aviser og ugeblade som New York Post og People gav også plads til Zorcics påståede ungdomsaffære med den blot 21-årig Melania Knauss.

Melania Knauss som 17-årig model hjemme i Slovenien.
Melania Knauss som 17-årig model hjemme i Slovenien. Foto: Stringer - Reuters
Vis mere

Ifølge den britiske avis The Guardian fik Jure Zorcic også snart brev fra Trumps slovenske advokat Pirc Musar. Og da avisen The Daily Mail sidste år viderebragte ubekræftede rygter om Melania Trumps unge sex- og kærlighedsliv, endte de med at måtte undskylde og betale det, der svarer til tyve millioner kroner i erstatning.

Siden dengang er der ifølge Washington Post ingen medier, selv ikke dem med de dybeste lommer, der har turdet røre historien om Melania Trumps kærlighedsliv.

Alle ved således, at Donald Trump havde været gift to gange, før han i 2005 blev gift med Melania Trump. Sammen med ekskonerne Ivana Trump og Marla Maples havde ejendomsmilliadæren fire børn. Og anført af stripperen Stormy Daniels har dusinvis af kvinder påstået, at de har haft affærer med Trump.

Melania Trumps kærligedsfortid forbliver derimod et mysterium.

Alle kender til Donald Trumps kærlighedsliv, før præsidenten mødte Melania Trump. Førstedamens kærlighedsliv før Trump er stadig lidt af et mysterium.
Alle kender til Donald Trumps kærlighedsliv, før præsidenten mødte Melania Trump. Førstedamens kærlighedsliv før Trump er stadig lidt af et mysterium. Foto: AFP
Vis mere