Melania Trump går indirekte imod sin egen mands 'nultolerance-politik', hvor børn i øjeblikket bliver skilt fra sine forældre ved den mexicanske grænse.

Førstedamen udtalte mandag, at hun har et ønske om, at republikanere og demokrater i USA arbejder bedre sammen for at opnå en 'succesfuld immigrations-reform', da hun ikke bryder sig om den nuværende 'nultolerance-politik'.

Den direkte kritik er generelt et sjældent syn fra førstedamens side. Normalt udtaler førstedamen sig ikke om noget, der ligefrem går imod sin mands politik.

Det er ikke kun den nuværende førstedame, der er utilfreds med Trumps linje over for immigranterne. Også tidligere førstedame - også af en republikansk præsident - Laura Bush har kaldt den nye politik for 'ond' og 'umoralsk' og udtalt, at det 'knuser hendes hjerte'.

Børn og forældre adskilt

Mere end 2000 børn er blevet skilt fra deres forældre de seneste seks uger. Forældrene bliver efter separationen tilbageholdt og retsforfulgt, mens deres børn bliver taget fra dem og sendt på lejre.

En talskvinde for den nuværende førstedame, som selv er tidligere, lovlig immigrant fra Slovenien, udtaler:

»Mrs. Trump hader at se børn blive separerede fra sin familie og håber på en bedre immigrations-reform. Hun mener, at vi har brug for et land, der følger alle love, men også følger sit hjerte.«

Det skriver det britiske medie The Telegraph..

(Foto: SAUL LOEB/Ritzau Scanpix)
(Foto: SAUL LOEB/Ritzau Scanpix) Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Amerikanske journalister beskriver i The Telegraph, hvordan et gammelt lager i Texas nu er blevet hjem for hundredvis af separerede børn.

Her bor de i 'bure' lavet af metalhegn, hvor der er op til 20 børn i ét bur. Rundt omkring flyder det med skrald og store foliemåtter beregnet som tæpper.

Donald Trump har selv sagt, at han hader at se børnene blive separeret fra sine forældre, men at den nye lov også er Demokraternes skyld.

Trump skal tirsdag mødes med Republikanerne i Kongressen, hvor det forventes, at der skal være en afstemning om indvandringspolitiken.