Skoleåret er lige begyndt, og det betyder nye skolefotos. Det samme var tilfældet for 12-årige Carter Hutsell fra USA. Uheldigvis for ham havde hans mor Laurel Boone Hutsell på 42 år givet ham en grøn trøje på til fotograferingen. Det skriver Love What Matters.

Fotografen havde nemlig taget en 'green screen' med, som eleverne skulle fotograferes foran. Sådan en anvendes, hvis man vil lave diverse billeder- og filmtricks, da den gør det muligt at klippe andre omgivelser ind, så det ser ud til, at personerne på billedet optræder i dem. De skal bare ikke have grønt tøj på. Det bliver nemlig usynligt.

»Jeg sagde til ham, at den grønne trøje ville se fin ud foran den grå baggrund,« fortæller Laurel.

Da Carter kom hjem fra skole den dag, var Laurel meget spændt på at høre, hvordan det var gået. Da sønnen fortalte hende, at baggrunden altså havde været samme farve som hans grønne trøje, så tænkte hun, at det nok skulle bliver godt alligevel. Hvor slemt kunne det blive?

Meget slemt. Det eneste, man kunne se på billederne, var Carters store smil og diverse baggrunde. Den grønne trøje var præcis samme farve som baggrunden - det betød, at trøjen blev en del af den.

I Laurels Facebook-opslag herunder kan du se billederne