Meg Ryan var en af de førende kvindelige skuespillere i 90’erne. Men nu afslører hun, at en bestemt rolle ødelagde hendes karriere.

Finurlig, smuk og morsom. Ryan var den ubestridte romantiske comedy-dronning i over ti år fra de sene 80’ere til starten af 2000.

Men pludselig kunne biografgængere ikke længere opleve Ryan på skærmen.

I et interview med New York Times fortæller den tidligere 'American Sweetheart', at én bestemt rolle var nok til at ende hendes karriere.

Meg Ryan til filmpremieren på »Sleepless in Seattle« i september 1993.  
Meg Ryan til filmpremieren på »Sleepless in Seattle« i september 1993.   Foto: MYCHELE DANIAU
Vis mere

Vi kender hende fra romantiske film som 'You Got Mail', 'Sleepless in Seattle' og 'When Harry Met Sally'.

Men så sagde Ryan i 2003 ja til rollen som en udfordrende skolelærer i den vovede R-rated film 'In The Cut'.

Filmen var en modig erotisk thriller med et hyperseksuelt plot. Hun spiller en skolelærer som indleder en glødene affære med en detektiv.

De to mødes, efter at Ryans karakter ser et par have oralsex i et badeværelse, og senere finder hun en afskåret arm i sin forhave. Derefter fortsætter filmen med både voldelige og seksuelle scener.

Ryan til premieren på filen 'In Th Cut'.
Ryan til premieren på filen 'In Th Cut'. Foto: JIM RUYMEN
Vis mere

Folk var dybt rystede over Ryans rolle i 'In The Cut', eftersom de var vant til at se hende i rollen som den søde pige.

Efter filmens udgivelse blev hun stormet med ondskabsfulde kommentarer, fordi hun optrådte nøgen i filmen.

Det var en forfærdelig oplevelse, som fik hende til at føle sig »isoleret« og som en »ukomplet person«, fortæller Meg Ryan nu til New York Times.

Hun var 41 år, da filmen blev udgivet og fastslog den gang, at nøgenheden var ubetydelig for hende.

Meg Ryan poserer på den røde løber i Cannes i 2010.  
Meg Ryan poserer på den røde løber i Cannes i 2010.   Foto: LOIC VENANCE
Vis mere

Men ved filmens premiere spurgte reporterne hende udelukkende om, hvordan det var at smide kludene og forlade rollen som “Americas Sweetheart”.

»Jeg har lavet 30 film, og jeg har lavet syv romantiske komedier. Så jeg ved ikke, hvad den typiske Meg Ryan film er,« sagde hun dengang til reporterne, ifølge New York Times.

Ryan har nu ikke været med i en film i over et årti. 2008 comedy-dramaet ‘The Women' var hendes sidste signifikante rolle.

»Jeg tror, at følelsen med Hollywood var gensidig. Jeg var færdig, da folk var færdige med mig,« fortæller hun i dag.

Hun er nu fast besluttet på at livet som skuespillerinde ikke længere er for hende. Det siger hun efter at have oplevet, at det forhindrede hende i at leve sit liv fuldt ud.

»Hvis jeg startede min karriere i dag, så ville jeg ikke have en chance. Jeg kunne ikke klare den konstante opmærksomhed,« siger hun.

I dag bor hun i New York med sin partner musikeren John Mellemcamp og deres datter Daisy.

Meg Ryan arbejder med at skrive film og drømmer også om at instruere dem i fremtiden.