Hvis den russiske præsident, Vladimir Putin, bliver anholdt i udlandet som følge af en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol (ICC), vil det blive opfattet som en 'casus belli', altså en årsag til at gå i krig.
Det siger næstformand for Ruslands sikkerhedsråd Dmitrij Medvedev.
»Lad os forestille os – selvfølgelig er det en situation, der aldrig kommer til at ske – men lad os forestille os, at det rent faktisk er sket. En siddende præsident for en atommagt kommer til eksempelvis Tyskland og bliver anholdt.«
»Hvad er det? Det er en krigserklæring mod Den Russiske Føderation. I det nævnte tilfælde vil alle vores ressourcer flyve til Forbundsdagen, til kanslerens kontor og så videre,« siger Medvedev, der var præsident i Rusland fra 2008 til 2012.
Dmitrij Medvedev refererer angivelig til en kommentar fra den tyske justitsminister, Marco Buschmann, der for nylig sagde, at Tyskland er nødt til at efterleve beslutningen fra ICC og anholde den russiske præsident, hvis han begiver sig ind på tysk territorium.
»Er han overhovedet klar over, at det vil være en casus belli, en krigserklæring? Eller har han ikke gjort sit hjemmearbejde godt nok?« spørger Medvedev med henvisning til Buschmann.
ICC udstedte 17. marts en arrestordre på Putin som følge af krigen i Ukraine.
Domstolen beskylder den russiske præsident for at være ansvarlig for krigsforbrydelser begået i Ukraine.
Dmitrij Medvedev er kendt og berygtet for sine høgeagtige og konfrontatoriske udmeldinger om Vesten.
Flere eksperter vurderer, at Medvedev ikke længere er en del af den russiske magtelite, men forsøger at gøre opmærksom på sig selv – og vise loyalitet over for Putin – med sine bombastiske udtalelser i medierne og især på det sociale medie Telegram.
»Mange taler om, at hans chancer for at komme tilbage er meget små. Han er blevet en tragisk skikkelse, der faldt ned fra toppen af den russiske magtpyramide. Nu sidder han bare på Putins nåde og prøver gennem loyalitet at skaffe sig en stilling, efter at Putins dage i Kreml er talte,« siger seniorforsker Jakub Godzimirski fra Norsk Utenrikspolitisk Insitiutt (NUPI) til Dagbladet.
/ritzau/Tass
