En bevæbnet mand affyrede mandag skud på en skole i Isjevsk i Rusland.

Det oplyser Reuters, der henviser til det statsdrevne russiske nyhedsbureau TASS.

De første meldinger gik på, at mindst 13 børn og voksne var omkommet efter en gerningsmands angreb på en skole i den russiske by Isjevsk, oplyser Tass efterfølgende.

Det var i begyndelsen usikkert, hvor mange børn der var kommet til skade.

Isjevsk er hovedstaden i delrepublikken Udmurtien i Ural, som ligger ret centralt i landet.

Guvernøren i Udmurtia, Aleksandr Brechalov, skrev kort efter skyderiet på sin Telegram-profil, at han var ankommet til skolen, og at politi og ambulance også var på stedet.

Den russiske tv-kanal RTV og nyhedsbureauet AFP citerede guvernør Aleksandr Brechalov, der meddelte, at gerningsmanden havde taget livet af sig selv også.

Sidst på eftermiddagen mandag dansk tid skriver nyhedsbureauet Tass og AP, at dødstallet er steget til 15.

Ifølge de russiske myndigheder er 11 af de dræbte børn.

Antallet af sårede er nu kommet op på 24. Af dem skulle 22 være børn.

B.T. følger sagen.