Det trak overskrifter verden rundt, da en mystisk ballon tidligere på året blev set over USA. Siden blev sagen international sprængfarlig.

Nu er en ny ballon blevet set over dele af USA. Endnu ved man ikke, hvem den nye mystiske ballon tilhører.

Det skriver NBC News.

Objektet eller ballonen er blevet observeret over dele af øgruppen Hawaii i Stillehavet, forklarer amerikanske embedsmænd til mediet.

De samme embedsmænd fortæller, at ballonen umiddelbart ikke skulle have overfløjet sensitive områder, som det hedder.

Den nye ballon har det amerikanske forsvar været på sporet af siden sidste uge.

Umiddelbart anslår man, at den ikke udgør en fare. Alligevel følger man dens færden, hvor den nu skal bevæge sig mod Mexico.

Der er dog ikke tegn på, at den nye mystiske ballon sender signaler eller kan styre, hvor den bevæger sig.

Den nye sag kommer efter, at en kinesisk spionballon skabte røre i februar.

Her formåede den at svæve over store dele af det amerikanske fastland, hvor den angiveligt fik indsamlet en række følsom data, inden den blev skudt ned ud for kysten ved Carolina i Atlanterhavet.