Historien bag Donald Trumps indstilling til den prestigefyldte Nobelpris er mildest talt grumset

Og ifølge den amerikanske avis New York Times var manden bag Trump-indstillingen nemlig måske ingen ringere end Donald Trump selv.

Under sit timelange pressemøde ved Det Hvide Hus i fredags fremkom Donald Trump med en stribe opsigtsvækkende påstande.

Blandt andet pralede den amerikanske præsident med et brev, som den japanske premierminister, Shinzo Abe, angiveligt skulle have skrevet til Den Norske Nobelkomite.

Ifølge Donald Trump blev han af den japanske premierminister, Shinzo Abe, indstillet til Nobels fredspris. Japan kender ikke noget til den historie. Og nu antyder flere japanske medier, at Trump måske har forvekslet Shinzo Abe med den sydkoreanske præsident, der ganske rigtigt ønskede at nominere Trump til Nobelprisen.
Ifølge Donald Trump blev han af den japanske premierminister, Shinzo Abe, indstillet til Nobels fredspris. Japan kender ikke noget til den historie. Og nu antyder flere japanske medier, at Trump måske har forvekslet Shinzo Abe med den sydkoreanske præsident, der ganske rigtigt ønskede at nominere Trump til Nobelprisen. Foto: SHAWN THEW - EPA
Vis mere

»Hvis jeg ikke var blevet valg som præsident, ville vi lige nu være midt i en kæmpe krig mod Nordkorea. Og Japans premierminister, Shinzo Abe, gav mig en kopi af det smukkeste brev, han havde skrevet til de folk, der uddeler noget, der hedder ... Nobelprisen. 'Jeg har med stor respekt nomineret dig på Japans vegne,' sagde Abe. Jeg fik dem til at føle sig trygge,« fortalte præsident Trump i Rosenhaven, mens han med stor tilfredshed kiggede på de fremmødte journalister.

Nu har de selvsamme journalister haft tid til at undersøge Trumps påstande. Og sandheden lader til at være en helt anden.

Ifølge avisen New York Times fastholder en talsmand for den japanske regering (i et interview med Japan Times) således, at de ikke har noget kendskab til et brev fra Shinzo Abe til Nobelkomiteen.

Og i et interview med New York Times fortæller Olav Njølstad, der er leder af Nobelkomiteen:

»Det er rigtigt, at præsident Trump blev nomineret i både 2017 og 2018. Men en intern undersøgelse viste, at begge nomineringer var falske og derfor ulovlige. I begge tilfælde var det således den samme person, der under falske forudsætninger udgav sig for en kvalificeret nominerende enhed. Og sagen blev derfor videregivet til FBI.«

FBI's indblanding tyder ifølge netavisen Huffington Post på, at lovovertræderen er af amerikansk herkomst.

Og selv om Huffington Post ikke siger det direkte, antyder avisen, at det var Trump eller en person med tilknytning til præsidenten, der stod bag de to ulovlige nomineringer.

Ved fredagens pressemøde leverede Trump også en af sine hidtil vildeste påstande:

»Barack Obama fortalte mig, at han var så tæt på at starte en kæmpe krig mod Nordkorea.«

20. januar 2017 flyttede Donald og Melania Trump ind i Det Hvide Hus. Obama-familien flyttede ud. Og det var ved denne lejlighed, at Barack Obama angiveligt fortalte Trump, at han (Obama) var på nippet til at erklære krig mod Nordkorea.
20. januar 2017 flyttede Donald og Melania Trump ind i Det Hvide Hus. Obama-familien flyttede ud. Og det var ved denne lejlighed, at Barack Obama angiveligt fortalte Trump, at han (Obama) var på nippet til at erklære krig mod Nordkorea. Foto: JIM WATSON - AFP
Vis mere

Ifølge den legendariske Watergate-journalist og forfatter Bob Woodward er sandheden dog en helt anden.

»Barack Obama undersøgte på et tidspunkt muligheden for at afskrække Nordkorea med ét målrettet missilangreb, imod en affyringsrampe. Men da præsidenten blev underrettet om de mulige konsekvenser af en sådan handling, udelukkede han al snak om militærangreb. Den eneste præsident, der i mange år har talt om krig mod Nordkorea, er Donald Trump selv. Og hans påstand om Obamas plan er en absurd og skamløs løgn,« siger Woodward.

Donald Trump og den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, afholder efter planen deres andet topmøde 27. og 28. februar – i Vietnam.