To unge mænd, med tilknytning til Islamisk Stat, havde angiveligt planlagt at begå et terrorangreb på det store julemarked i Köln fredag den 1. december.

Nu er begge blevet anholdt.

Det skriver Bild.

Tirsdag ransagede efterforskerne de terrormistænktes værelser i Nordrhein-Westfalen og Brandenburg.

To unge mænd ville, efter Bilds oplysninger, begå et terrorangreb med en hjemmelavet bombe, eller ved at køre en varevogn ind i en folkemængde, på julemarkedet i Köln. 
To unge mænd ville, efter Bilds oplysninger, begå et terrorangreb med en hjemmelavet bombe, eller ved at køre en varevogn ind i en folkemængde, på julemarkedet i Köln.  Foto: Thierry Monasse/Polaris Images/Ritzau Scanpix
Vis mere

De to mænd skulle angiveligt også have planlagt en flugtrute. Terrorangrebet ville de udføre med en hjemmelavet bombe eller ved at køre en varevogn ind i folkemængden.

Tysk politi ønsker ikke at oplyse andet end, at de to er anholdt for at planlægge et terrorangreb, men ifølge Bilds oplysninger, skulle målet altså være det store og kendte julemarked i Köln.

Den ene anholdte er en 15-årig tysk-afghaner, der ikke tidligere har været sat i forbindelse med terror. Den anden er en 16-årig russisk statsborger, som i forvejen er kendt som sympatisør af Islamisk Stat og som tidligere har spredt terrorpropaganda. 

Ifølge Bilds kilder havde den 16-årige billetter til togturen til den 15-årige 1. december, hvorefter de sammen skulle være rejst til Köln.

På det sociale medie Telegram, havde en bruger opfordret til hellig krig mod Vesten, og skrev, at der ville komme et angreb den 1. december. Det bragte politiet på sporet af de to unge mistænkte.

Lederen for beskyttelsen af den tyske forfatning, Thomas Haldenwang, advarer nu om, at risikoen for forestående terrorangreb i Tyskland er ekstrem høj.