»Vores præsident Donald Trump er bange for stærke kvinder.«

Sådan siger den populære amerikanske tv-værtinde Mika Brzezinski i MSNBC-programmet 'Morning Joe', som hun styrer sammen med ægtemanden, det forhenværende republikanske kongresmedlem, Joe Scarborough.

I programmet tirsdag morgen nævnte hverken Scarborough eller Brzezinski Mette Frederiksens navn i den forbindelse.

Men værtsparrets forklaring på Donald Trumps uventede aflysning af statsbesøget i Danmark var alligevel klar:

Donald Trump kommer alligevel ikke til Danmark - i denne omgang.
Donald Trump kommer alligevel ikke til Danmark - i denne omgang. Foto: NICHOLAS KAMM - AFP
Vis mere

Dronning Margrethe er angiveligt 'overrasket' over Donald Trumps pludselige afbud. Præsidenten havde angiveligt selv bedt om at blive inviteret.
Dronning Margrethe er angiveligt 'overrasket' over Donald Trumps pludselige afbud. Præsidenten havde angiveligt selv bedt om at blive inviteret. Foto: VALDA KALNINA - EPA
Vis mere

»Det har ikke noget med Grønland at gøre. Præsidenten er klemt op i et hjørne. Han bliver bange. Og så gemmer han sig,« fastslog Joe Scarborough.

Og MSNBC er ikke det eneste amerikanske medie, der ikke tror på 'Grønlands-forklaringen'.

»Det her handler i virkeligheden om økonomi og våben-lovgivning,« siger CNN-værten Kate Bolduan således i programmet 'At This Hour'.

Som resultat af Donald Trumps handelskrig med Kina går der iblandt både amerikanske og internationale eksperter således rygter om en kommende økonomisk nedtur. Og ifølge CNN er Trump ganske enkelt nervøs for sine genvalgs-chancer ved valget til næste år.

Måske er Donald Trump bange for Mette Frederiksen.
Måske er Donald Trump bange for Mette Frederiksen. Foto: TOBIAS SCHWARZ, NICHOLAS KAMM - AFP
Vis mere

Ifølge både New York Times og Washington Post har Trump-regeringen derfor overvejet diverse skattelettelser. Og samtidig opfordrer præsidenten til en ekstraordinær rentesænkning, der kombineret med skattelettelsen kan forhindre eller ifølge Wall Street Journal i det mindste udskyde en eventuel økonomisk krise.

Lige før Donald Trump natten til onsdag tweetede, at han havde udsat sit besøg i Danmark, var det i den amerikanske presse sevet ud, at præsidenten efter samtaler med ledelsen af den amerikanske våbenloge NRA igen havde skiftet mening om eventuelle ændringer i den amerikanske våbenlovgivning.

Efter to masseskyderier i hhv. El Paso og Dayton, Ohio, hvor i alt 33 personer mistede livet, svor Trump ellers tidligere på måneden, at både han, demokraterne og republikanerne nu var enige om intensiveret baggrundundersøgelse i forbindelse med fremtidige våbenkøb.

Men efter pres fra våbenlogen nægter præsidenten nu ifølge både MSNBC og CNN at ændre den eksisterende våbenlovgivning.

En torn i øjet? I modsætning til Trump kommer eks-præsident Barack Obama på dansk visit i slutningen af september.
En torn i øjet? I modsætning til Trump kommer eks-præsident Barack Obama på dansk visit i slutningen af september. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

I anledning af 80-årsdagen for begyndelsen af Anden Verdenskrig vil Donald og Melania Trump stadig besøge Polen. Men besøget hos dronning Margrethe II er nu udsat på ubestemt tid.

»Jeg hader at sige det. Men det bedste, den danske ledelse nu kan gøre, at at tie stille. Det er fristende at råbe og fordømme præsidentens opførsel. Det er der god grund til. Men på lang sigt er stilhed bedre. Som bekendt har Donald Trump svært ved at fokusere på én ting ad gangen. Og der er god grund til at tro, at hans opmærksomhed snart vil blive opslugt af andet. Og han vil glemme alt om Danmark og Grønland,« siger den amerikanske journalist og radiovært Stephen Henderson til B.T.

I den forbindelse er det måske også bedst ikke at nævnte ekspræsident Barack Obamas besøg i Danmark i slutningen af september.