Lyt til artiklen

Den nordkoreanske leder Kim Jong-un er gået ud med en udmelding, som har fået stor opmærksomhed verden over.

Den faldt ifølge det nordkoreanske statsmedie søndag.

Her skal den berygtede leder have sagt, at Nordkorea vil »eksponentielt øge« sit lands atomvåbenarsenal.

Det skal ses som et svar til naboen mod syd, Sydkorea, som Kim Jong-un i stigende grad ser som en trussel, lyder det.

Det skyldes ikke mindst USAs støtte til demokratiske Sydkorea, lyder en anden del af forklaringen.

Udmeldingen fra Kim Jong-un kommer efter, at Nordkorea nok en gang har været travlt optaget med at teste nye missilsystemer, der skal kunne sende atomvåben ud over alle dele af Sydkorea, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau KCNA.

Samtidig havde den nordkoreanske leder været ude søndag og beordre udvikling ad nye ballistiske missiler.

De skal give det isolerede land mulighed for at ramme fjender så langt borte som USAs fastland. I teorien i hvert fald.

Kim Jong-un (i midten) ved en ceremoni for nye nordkoreanske missiler 1. januar 2023.
Kim Jong-un (i midten) ved en ceremoni for nye nordkoreanske missiler 1. januar 2023. Foto: KCNA
Vis mere

Og de har haft travlt i Nordkorea. I 2022 nåede landet op på 37 testdage for nye missiltyper.

Sydkoreas forsvarsminister har svaret på de nye udmeldinger fra Nordkorea ved at kalde dem »provokerende« og sige, at de »udgør fare for freden og stabiliteten på den koreanske halvø«.