Lyt til artiklen

Moralpolitiet i Iran er grunden til, at de igangværende protester i landet overhovedet begyndte.

Det var nemlig i deres varetægt, at den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde efter at være blevet anholdt for ikke at bære sit tørklæde ordentligt.

Søndag skriver nyhedsmediet AFP, at Iran angiveligt afskaffer moralpolitiet. Det skulle statsadvokaten i Iran have meddelt.

»Vicetruppen er blevet opløst, men retsvæsenet vil fortsætte med at håndtere denne sociale udfordring,« citerer den iranske avis Shargh statsadvokat Mohammed Jafar Montaseri for at sige søndag.

Til norske Dagbladet fortæller den iransk-norske stortingspræsident Masud Gharahkhani, at han forholder sig meget kritisk over for den nye udmelding fra det iranske regime.

»I gaderne i Iran bliver unge mennesker, der drømmer om samme frihed og demokrati som os, dræbt, slået og fængslet. Regimet har endda dømt flere demonstranter til døden. Det er lige meget, hvad styret kalder moralpolitiet, deres brutalitet og vold fortsætter,« skriver stortingspræsidenten i en sms til Dagbladet.

B.T. har tidligere talt med  forsker i Iran-studier ved Københavns Universitet Rasmus Christian Elling om, hvad moralpolitiet egentlig er.

Her fortalte han, at moralpolitiet har eksisteret i Iran siden revolutionen i 1979, hvor det islamiske regime væltede shah Pahlavi-dynastiet.

Inden da – i 1936 – forbød den provestlige hersker Reza Shah ellers kvinder at bære slør og tørklæder i et forsøg på at modernisere landet.

Men i 1979 blev hjiab igen gjort obligatorisk, og reglen blev skrevet ind i loven i 1983.

»Her nedsatte man taskforces, der skulle patruljere gaderne og holde øje med, at folk gik sømmeligt klædt, bar tørklæde, ikke drak alkohol og fulgte landets islamiske love,« lød det fra forskeren.

Det blev institutionaliseret i løbet af 1980erne til det moralpoliti, man ser i dag, der har til ansvar at irettesætte mennesker på gaden eller anholde dem og tage dem ind på stationen, hvis de ikke følger deres anvisninger.

»Her kan de enten få en bøde, blive idømt genopdragelse eller anden straf som for eksempel piskeslag,« sagde Rasmus Christian Elling.

I 2019 blev der ifølge CNN indført »genopdragelsescentre«, som moralpolitiet bruger som fængsler.

Her får fanger undervisning i islam og vigtigheden af ​​hijab og tvinges derefter til at underskrive et løfte om at overholde statens påklædningsregler, før de bliver løsladt.

Ifølge Hadi Ghaemi, der er administrerende direktør for Center for Menneskerettigheder i Iran, er centrene slet ikke lovlige.

»Siden centrenes oprettelse, som ikke har grundlag i nogen lov, har agenter fra disse centre vilkårligt tilbageholdt utallige kvinder under påskud af ikke at overholde statens krav om tvungen hijab,« siger Hadi Ghaemi til CNN og fortsætter:

»Kvinderne bliver derefter behandlet som kriminelle, anklaget for deres lovovertrædelse, fotograferet og tvunget til at modtage undervisning om islamisk moral, og hvordan man bærer en ordentlig hijab.«

Moralpolitiet ses hovedsagelig som en plage for kvinder i Iran, skriver BBC. Især for dem, som forsøger at skubbe grænserne for dresscoden ved at bære tørklædet så langt tilbage på hovedet som muligt.