Manden, der er mistænkt for at have bortført Madeleine McCann, insisterer på, at han har et skudsikkert alibi.

Det skriver Sky News.

Tirsdag 3. maj er det præcis 15 år siden, at den lille britiske pige forsvandt sporløst. I løbet af de seneste år har man haft en hovedmistænkt i sagen. En tysk mand, som nu hævder, at have været flere kilometer væk på den forfærdelige aften.

For ifølge ham selv havde han sex i sin autocamper med en ung kvinde mange kilometer væk fra ferielejligheden. Den hovedmistænkte forklarer, at kvinden ville kunne støtte op om hans alibi.

Madeleine McCann-sagen har fyldt medierne siden 3. maj i 2007, hvor hun forsvandt sporløst fra sin seng i en ferielejlighed på et feriested i Praia da Luz i Algarve-regionen i Portugal.

Den hovedmistænkte har nu for første gang forklaret, hvor han befandt sig den aften og de efterfølgende dage.

Han fortæller, at efter mødet med kvinden i autocamperen, så kørte han kvinden til lufthavnen i Faro, for selv at flyve hjem dagen efter.

Undervejs blev de stoppet og fotograferet ved en politivejspærring, som et led i den indledende efterforskning af Madeleines forsvinden.

Kate og Gerry McCann har hele tiden kæmpet for at finde deres datter. Her står de med et billede af, hvordan Madeleine formentlig ser ud nu.
Kate og Gerry McCann har hele tiden kæmpet for at finde deres datter. Her står de med et billede af, hvordan Madeleine formentlig ser ud nu. Foto: ANDREW WINNING
Vis mere

Den mistænkte hævder, at hun blev anholdt af lufthavnens sikkerhedspersonale for at bære en ulovlig peberspray.

Derfor må det portugisisk politi have en registrering af de begivenheder, der vil etablere hans alibi med den unge tyske kvinde, der var på ferie med sine forældre, forklarer han.

Tilsyneladende fandt tysk politi et fotografi af kvinden liggende i mandens autocamper under deres efterforskning af en voldtægt, som den hovedmistænkte nu afsoner en dom på syv år i Tyskland.

Da han første gang talte om sit alibi, kunne han ikke huske kvindens fulde navn, men det er underforstået, at han siden hen har været i stand til at identificere hende.

Hvis det er sandt, vil alibiet modsige vitale beviser fra mobiltelefonens datamaster, som ifølge politiet placerer ham tæt på lejligheden, hvorfra Madeleine forsvandt fra sin seng for 15 år siden.

Ifølge politiet var den mistænktes mobiltelefon i landsbyen, da den modtog et opkald fra 19.32 til 20.02.

Madeleines forældre sagde, at hun forsvandt mellem kl. 21 og 22.

Den hovedmistænkte insisterer på, at han ved 22-tiden havde kørt kilometer op langs kysten mod Faro.

Forældrene til den britiske pige Madeleine McCann har fået nyt håb i sagen om deres datters forsvinden, da den hovedmistænkte fornyligt blev sigtet.

»Selv om sandsynligheden er lille, så har vi ikke opgivet håbet om, at Madeleine stadig er i live, og at vi kan blive genforenet med hende,« siger forældrene Kate og Gerry McCann i en udtalelse på deres hjemmeside.