Den britiske premierministers tanker går til de pårørende, efter at mindst 19 er blevet dræbt i Manchester.

Manchester. Den britiske premierminister, Theresa May, siger, at mandagens hændelse ved Manchester Arena efterforskes som "et afskyeligt terrorangreb".

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den britiske premierminister siger samtidig, at hendes tanker går til familierne og pårørende til dem, der har mistet livet under angrebet ved Manchester Arena.

Her er mindst 19 personer bekræftet døde, efter at myndighederne berettede om en eller flere eksplosioner ved arenaen.

- Vi arbejder på at fastlægge de nærmere omstændigheder omkring hændelsen, som af politiet bliver efterforsket som en afskyelig terrorhandling, skriver Theresa May i en udtalelse.

/ritzau/