Lyt til artiklen

Siden USA indrømmede, at de ikke kunne forklare ufoer i juni 2020 er der flere og flere, der siger, at de har set dem.

Senest blev der rapporteret om flere uidentificerede flyvende objekter af dusinvis af piloter, der fløj hen over Stillehavet de seneste to måneder.

Det fortæller en kendt researcher af fænomenet.

Han hedder Ben Hansen, og er selv tidligere agent for FBI. I dag er han vært for 'UFO Witness', der er et program på Discovery+. Det skriver New York Post.

Inde i de røde cirkler kan man ane ufoerne.
Inde i de røde cirkler kan man ane ufoerne. Foto: YouTube Hypocenter 101
Vis mere

Piloterne har svært ved at forklare, hvad de har set.
Piloterne har svært ved at forklare, hvad de har set. Foto: DoD/AFP
Vis mere

Her har han modtaget nye fotos af ufoer og optagelser fra trafikkontrollen med flere forvirrede piloter, som kæmper med at beskrive deres oplevelser.

Han har samlet rapporter fra piloter fra Southwest Airlines, Hawaiian Airlines og andre luftfartsselskaber mellem 6. august og 23. september.

I en af de mere fængslende rapporter så en tidligere militærpilot adskillige ufoer flyve over ham.

»Vi har en del fly nord for os, og han flyver rundt i cirkler i en meget højere højde end os. Har i nogen idé om, hvad det er?« spørger piloten Mark Hulsey på radioen 18. august. Den dag fløj han et charterjetfly ude over kysten ved Los Angeles.

Mark Hulsey fotograferet mens han var pilot i et F-18-jagerfly.
Mark Hulsey fotograferet mens han var pilot i et F-18-jagerfly. Foto: YouTube Hypocenter 101
Vis mere

Den forvirrede kontrollør svarer piloten, at han ikke er sikker.

Mark Hulsey kaldte tilbage 23 minutter efter for at sige, at de tre luftfartøjer han oprindeligt ringede om, nu fløj mellem 1.500 meter og 3.000 meter over ham.

»De bliver bare ved med at flyve i cirkler. Jeg har været F-18 pilot i det amerikanske Marine Corps, og jeg har lavet mange interceptions. Men Jeg har aldrig set noget lignende.«

Ben Hansen siger, »at i dette tilfælde har vi at gøre med et fænomen, der kommer så langt væk som Japan og strækker sig østpå, måske til Miami i Florida. Hvad det end er, så ser piloter det over halvdelen af jordkloden«.

For øjeblikket findes det ikke noget sted i USA, hvor man kan rapportere uforklarlige syn for civile piloter.