En uventet millionarv har gjort den berygtede amerikanske massemorder Nikolas Cruz til en rig mand. Og samtidig har arven efter al sandsynlighed forlænget Cruz' liv med flere år.

På valentinsdag i 2018 skød og dræbte Nikolas Cruz 17 elever og lærere på Marjory Stoneman Douglas High School i staten Florida. Han har tilstået drabene. Og med en beskikket forsvarer ved sin side skulle retssagen, der forventes at ende med en dødsdom, starte i januar 2020.

Men nu er alting forandret.

Nikolas Cruz har nemlig arvet det, der svarer til 2,9 millioner kroner fra sin mor, der døde i 2017.

Efter skoleskyderiet i Parkland, Florida startede gymnasieeleverne en landsomspændende kampagne, de kalder 'Never Again'. 
Efter skoleskyderiet i Parkland, Florida startede gymnasieeleverne en landsomspændende kampagne, de kalder 'Never Again'.  Foto: TASOS KATOPODIS - AFP
Vis mere

Og med den nye formue i baglommen skal Cruz ifølge amerikansk lovgivning selv betale for sin forsvarsadvokat.

Som resultat har massemorderens beskikkede advokat Gordon Weekes med øjeblikkelig virkning trukket sig.

Nu skal Nikolas Cruz finde en ny advokat. Sagen skal starte forfra. Nikolas Cruz' forventede dødsdom bliver hermed udsat i mindst et år. Og det er bestemt ikke alle, der er glade for denne uventede udvikling.

»Jeg er ved koge helt over. Det er meget oprørende.«

Nikolas Cruz har tilstået, at det var ham, der på Valentinsdag i 2018 dræbte 17 elever og lærere på Marjory Douglas Stoneman High School i Florida. Nu har en millionarv fra moderen gjort Cruz til en rig mand.
Nikolas Cruz har tilstået, at det var ham, der på Valentinsdag i 2018 dræbte 17 elever og lærere på Marjory Douglas Stoneman High School i Florida. Nu har en millionarv fra moderen gjort Cruz til en rig mand. Foto: POOL - Reuters
Vis mere

Sådan siger Fred Guttenberg, hvis datter var blandt Nikolas Cruz' 17 ofre, til den lokale avis Sun Sentinal.

Arven fra moderen er dog ikke det sidste hårnålesving i den komplicerede sag, hvor Nikolas Cruz har erklæret sig 'uskyldig på grund af mental sygdom'.

De efterladte har således allerede anlagt civil sag imod Nikolas Cruz. Ifølge Sun Sentinal vil massemorderen derfor måske aldrig se en krone af den store arv, der stammer fra moderens livsforsikring.

Men på nuværende tidspunkt er Nikolas Cruz på papiret en holden mand. Og ifølge CNN kan sagen nu blive udsat i op til halvanden år.