De er tilbage, maskerne.

Og det er de flere steder i det amerikanske sundhedssystem. 

Ifølge Guardian har hospitaler i storbyer som New York City, Los Angeles, San Francisco, Oakland og San Jose samt i staten Massachusetts genindført krav om at bære mundbind – som under coronpandemien.

Samtidig er der nu også restriktioner i besøgspolitikken.

Altsammen er sket, fordi antallet af smittede borgere med luftvejsinfektioner stiger og stiger.

Det er igen covid, der spøger. Og influenza og RS-virus.

Samtidig er meget få vaccineret mod virus-trioen, hvorfor myndighederne frygter, at det kan ende med at sætte et enormt pres på sundhedssystemet.

»Det er nødvendigt, at folk bliver vaccineret og beskytter sig,« som Shan-Lu Liu, virlog hos Ohio State University.

Han kalder stigningen i antallet af smittede for »alarmerende«. 

»Fra et folkesundhedsperspektiv skal vi være forsigtige, og som videnskabsmænd skal vi fortsætte med at studere virussens egenskaber,« siger Shan-Lu Liu.