Den 39-årige amerikanske sanger Mariah Carey indgår ægteskab med rapperen Nick Cannon.

Popdivaen Mariah Carey har i dølgsmål indgået ægteskab med rapperen og skuespilleren Nick Cannon, fortæller en række amerikanske medier.

Det er efter en to måneders romance, at den 39-årige Carey indgik sit andet ægteskab i Bahamas med den 27-årige Cannon.

Carey, der havde et alvorligt dyk i karrieren tidligere i dette årti, er igen højaktuel med cd'en "E=MC2", som topper hitlisterne.

Carey har solgt omkring 160 millioner albums, og det gør hende til den bedst sælgende kvindelige sanger nogensinde. Når det gælder regulære hitsange, overgår hun Elvis Presley, og hun overgås kun af The Beatles. Kendere toppes fortsat om, hvorvidt hun har en stor stemme og en flot krop, eller om det kun er det sidste, hun for alvor besidder.

/ritzau/AFP