Franske myndigheder efterforsker lørdag den mand, hvis handlinger fredag aften lignede et terrorangreb. Her skød manden med et automatvåben i et højhastighedstog, der var på vej fra Amsterdam til Paris, og sårede to. Ingen blev dræbt.

Løbende kommer der nye oplysninger om gerningsmanden.

Flere spanske medier beretter, at manden er 26 år og marokkaner, men var bosat i Spanien - i hvert fald i et år. Han er hos spanske og franske myndigheder registreret som radikal islamist.

Det skriver spanske El Païs.

Ifølge franske L'Independant havde manden i 2014 besluttet sig for at flytte Frankrig, og spanske medier melder om, at han havde været i Syrien, før han igen vendte tilbage til Frankrig. Inden anholdelsen boede han dog i Belgien, og derfor stod han på højhastighedstoget i Bruxelles, hvor han ifølge vidner affyrede skud og sårede flere. Ingen døde.

Ved anholdelsen var manden i besiddelse af et automatvåben - en Kalashnikov - ni magasiner og en kniv.

Læs også:

Han var dog tilfældigvis ombord på samme tog som to amerikanske soldater i civil. Men de overmandede ham og altså fik stoppet, hvad der ligner et potentielt terrorforsøg. Manden er nu i fransk politis varetægt og er blevet overført til hovedkvarteret for bekæmpelse af terrorisme, som ligger i udkanten af Paris.

Læs også:

FRANCE-NETHERLANDS-ATTACK-CRIME-TRANSPORT-POLICE-RAIL